Lars Glinvad har som direktør hos Vendsyssel FF med egne ord fået en skøn, skøn julegave, der varer minimum tre år, idet han netop har underskrevet kontrakt med Frederik Nielsen fra Nordjysk Lift. Den lokale virksomhed spiller sig direkte ind som platinsponsor, hvilket er den tredje højeste kategori af sponsorater hos Vendsyssel FF.
Nordjysk Lift har i dag flere end 100 veluddannede medarbejdere med stort branchekendskab og ifølge hjemmesiden ikke mindre end 11 afdelinger i Hjørring, Frederikshavn, Aalborg, Randers, Thisted, Århus, Odense, Hvidovre, Grenaa, Vejle og Hillerød, hvorved virksomheden med et udvalg på over 20.000 produkter dækker praktisk tager hele Danmark.
Stort tillykke til begge parter med samarbejdet!