Sparekassen Danmark bakker som bekendt op om den lokale udvikling, hvilket nu også gælder Frysehuset, hvor de har haft besøg af regionsdirektør Casper Nissen Larsen.
Med sig havde han en check på 40.000 fra Sparekassen Danmark i Hjørring. Andreas Mathew fra bestyrelsen sætter nedenfor ord på, hvad det betyder for Frysehusets arbejde med at gøre stedet til et samlingspunkt for alle i Hjørring Kommune.
”Mega Fedt! Et kæmpe bevis på, at nogen tror på os. De går forrest med at vise, at de er klar til at investere for, at vi kan blive den by, vi drømmer om. De vil udvikling og tager ejerskab.”
Regionsdirektør Casper Nissen Larsen, der overrakte checken på 40.000, er heldigvis helt enig med folkene hos Frysehuset:
”Det er en vigtig del af vores strategi, at vi er med til at udvikle lokalsamfundene – især inden for kulturen og foreningslivet. Og det må man jo sige passer her,” sagde han.
”Et projekt som Frysehuset skaber liv, nye ideer og iværksætteri. Det kan på længere sigt vare med til at skabe flere arbejdspladser og hjælpe på bosætningen,” tilføjede regionsdirekltøren.
Læs mere og følg med her hos Frysehuset.
Foto: Privat.