Det er ikke kun på stranden ved Bulbjerg og Svinkløv, at gods fra et skib har forårsaget masser af strandet gods fra et skib i flåden hos Mærsk.
På de socialke medier kan man se opslag med oplysninher om fund også på strandene i Hjørring Kommune. Det gælder blandt andet på strandene ved Løkken og Grønhøj samt Husmoderstranden og Tversted Strand.
Juledag kunne netavisens udsendte også ved selvsyn konstatere, at adskillige kompressorer og stole var skyllet i land nedenfor Fyrklit og Leret.
Når man ser godset, skal man imidlertid lade det ligge, lyder den klokkeklare besked fra Nordjyllands Politi. Hvis man som borger samler det sammen, kan det betragtes som tyveri.
Det er den lokale strandfoged, der er tildelt fogedmyndigheden på en nærmere angivet kyststrækning, som skal indsamle og registrere værdifulde strandinger. Herunder efterlyse ejere og foranledige strandingsgods bortsolgt på auktion.
Betaling og bjærgeløn til strandfogeden og dennes hjælpere fastsættes af den politidirektør, under hvis politikreds strandfogeden er ansat, men der går nok en rum tid, før oprydningen her er klaret.
Link til tidligere artikel