Søndag den 31. december fra klokken 13.30 til 14.30 inviterer Bestyrelsen i Daglig’ Brugsen i Mosbjerg og uddeler Karen Pedersen til “Nytårsgilde” med kransekage og bobler.
Bestyrelsen og uddeler vil nemlig gerne benytte lejligheden på årets sidste dag til at sige tak til alle de trofaste kunder fra nær og fjern, der er med til at sikre, at der også fremover er en dagligvarebutik i Mosbjerg til glæde for det nære samfund.
Årsagen til den store succes skyldes den altid gode service og konkurrencedygtige priser.