Januar 2023
EU-parlamentariker på tur i dansk fiskeri
2023 var knap nok skudt i gang, før EU-parlamentariker Asger Christensen (V) tog på rundtur i dansk fiskeri. Som ny næstformand for EU’s Fiskeriudvalg ville han gerne blive klogere på fiskeri, og derfor besøgte han hesterejefiskere i Hvide Sande og tog en snak om Brexit i Thyborøn. I Hanstholm og Strandby var der fokus på kontrolvejninger af søpakkede landinger, mens han i Skagen og Sæby slog vejen forbi bl.a. Egersund Trawl og Sæby Fiskeindustri.
– Det har virkelig været en eye-opener for mig på mange måder, sagde Asger Christensen.
Dansk snurrevod fyldte 175 år
Vidste du, at snurrevod er en dansk opfindelse – og at det i 2023 var 175 år siden, at redskabet blev taget i brug? Det var fisker Jens Væver, der fik ideen til snurrevod, som er en videreudvikling af landdragningsvoddet. I dag bliver snurrevod fortsat brugt. Niels Jørgen Olsen fra Fjerritslev med fartøjet HM 323 Ralima er dedikeret snurrevodsfisker. Han har fisket med snurrevod i 50 år.
Ingen adgang til norsk farvand
Norge stod stejlt i forhandlingerne om fiskekvoterne for 2023, og derfor var der heller ikke adgang til norsk farvand i begyndelsen af året. En træls situation for de danske fiskere, der om nogen er afhængige af adgangen til nabolandets farvande. Så mens forhandlingerne fortsatte, måtte de finder andre veje. Hvide Sandeskipper Verner Møller valgte at blive i land for at spare på kræfter og kvoter. Omvendt var Mikkel Nielsen med A 357 Hanne Due på fiskeri i Skagerrak, hvor store dele af den danske fiskerflåde prøvede lykken.
Slut med farveblinde skippere
Glæden var stor, da det kom frem, at Søfartsstyrelsen havde besluttet, at man som farveblind kunne få en skippereksamen, hvis man brugte farvekorrigerende briller. Men i januar kunne Fiskeri Tidende desværre fortælle, at Søfartsstyrelsen havde ændret mening. Til trods for at der er sket rigtig meget på området, så tilbagekaldte de deres afgørelse, da den var behæftet med væsentlige mangler. Det betød bl.a., at en ung fisker fra Læsø fik slukket sin skipperdrøm.
Februar 2023
Hanstholm-brødre blev Årets Fisker(e)
Hanstholm-brødrene Henrik Bloch og Anders Hyre Corell fra HM 281 Mercy løb til fiskerikonferencen med titlen som Årets Fisker(e). De fik prisen for deres hårde arbejde og ukuelige optimisme. For selv i modgangstider har de fundet en vej i fiskeriet – altid med et smil på læben.
– Vi bestræber os altid på, at uanset om det er godt eller skidt, så må vi tage det med et smil på læben og komme videre. Vi kan jo ikke sidde og tude snot, når noget går os imod, vi er nødt til at rejse os op og komme videre, fortalte Henrik Bloch.
Farvel til fartøjer
Efter uger, måneder og års venten så begyndte det i februar at tage fart: Ophugning i dansk fiskeri. Før jul fik 31 fartøjer tilsagn om ophugning som følge af Brexit for i alt 203 mio. kr. De første af disse både var nu i færd med at blive hugget op – og nu fik også 33 fartøjer i Østersøen tilsagn om ophugning. FN 321 Line Dalgaard var et af de første fartøjer, der gjorde Brexit-ophugning til virkelighed.
Minister på besøg i hesterejefiskeriet
Det giver ingen mening at sætte små rejetrawlere på vestkysten i bås med store hollandske bomtrawlere, som det ofte sker i debatten om trawlfiskeri. Det var et af hovedbudskaberne til fiskeriminister Jacob Jensen (V) fra de lokale fiskere i Hvide Sande, da ministeren lagde vejen forbi havnen i februar. For der er stor forskel på de små og lette redskaber, som rejefiskerne bruger, og så de store kædemåtter, der bruges på de store bomtrawlere. På rejetrawleren RI 426 Mette Janni fik ministeren syn for sagen og en god snak med rejefiskerne Lars Høj og Enevold Mose Sørensen samt den lokale fiskeriforeningsformand Thomas Sloth.
Marts 2023
Jens og Niels Peter gik ny veje: Krabber
Under normale forhold ville Niels Peter og Jens Henriksen fiske efter rødspætter i Storebælt med deres snurrevodskutter FA 50 Ingrid i marts måned. Men ikke i 2023 – der forsøgte de sig med krabber. På grund af de hårde tider i Bælterne havde de søgt nye veje via et DTU-projekt.
– Det gode ved krabbefiskeriet er, at det er et rimeligt billigt fiskeri. De er nemme at fange, de er lige uden for døren, og vi kan fiske dem med de joller, vi har i forvejen. Det gør, at vi ikke har skullet investere det helt vilde i det, sagde Jens Henriksen.
Ung Hvide Sandefisker fik fod på eget dæk
I en svær tid for fiskeriet, hvor mange fartøjer hugges op i kølvandet på Brexit, er det ekstra glædeligt at kunne fortælle om unge mennesker med tro på fiskeriet og med mod på selv at investere i det. Og de findes stadig. I marts kunne vi fortælle om 34-årige Steffan Slot Søgaard, der fisker fra Hvide Sande. Han købte en godt 22 meter lang trawler i Strandby – FN 339 Sofia, som nu blev til RI 317 Nordlys.
– Det er i nedgangstider, man skal investere, og jeg tror på, at tingene begynder at vende nu, sagde Steffan Slot Søgaard.
Endelig adgang til norsk farvand
17. marts nåede EU og Norge endelig til enighed om fiskeriet for 2023. Og dermed var der også adgang til norsk farvand. I flere måneder ventede fiskerne på den vigtige adgang. Det skabte trængsel i de øvrige farvande, hvor danske fartøjer, sammen med fartøjer fra de øvrige EU-lande, var stuvet sammen. HM 555 Kingfisher var derfor hurtigt afsted op mod Norges kyster efter blandet fisk.
– Nu fisker vi efter alt det, vi kan få fat i, her ved Norge, da vi jo hænger lidt i bremsen med indtægten for i år efter den langtrukne forhandling. Men vi går da efter noget havtaske, kulmule, lange og generelt blandede arter, fortalte Svenn Grønkjær fra HM 555 Kingfisher.
840 mio. kr. på vej i Brexit-kompensation
Efter en årelang kamp lykkedes det for Danmarks Fiskeriforening at sikre, at de danske fiskere fik kompensation for de fiskekvoter, de måtte afgive i forbindelse med skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien. Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri offentliggjorde nemlig i marts, at EU-Kommissionen godkendte ordningen for kvotekompensation, der har en samlet værdi på 840 mio. kr.
– Brexit har været et hårdt slag for dansk fiskeri på flere måder. Derfor har vi fra første fløjt arbejdet for erstatning til de danske fiskere. Nu kommer der endelig en erstatning, og jeg er tilfreds med, at de danske fiskere får erstatning for de kvoter, de uforvarende måtte aflevere for at betale for EU’s Brexitaftale med Storbritannien. Det er kun ret og rimeligt, at EU-erstatningen nu kommer, lød det fra formand for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen.
April 2023
Hvor er rødspætten?
De danske fiskere måtte i 2023 fange 15.378 ton rødspætter i Nordsøen og 11.616 ton i Skagerrak. Men i foråret havde de svært ved at finde fisken – og hvis de fik dem fanget, så var de ikke særlig store. Og det var til trods for, at Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES’s rådgivning indikerede, at der var masser af fladfisk i både Skagerrak og Nordsøen.
– Vi kan ikke genkende det billede, som ICES maler af bestanden af rødspætter derude. Det undrer os, at der kan være så stor en forskel på, hvad forskere og fiskere oplever, sagde Alfred Fisker Hansen fra Thyborøn Havns Fiskeriforening.
Kamera har konsekvenser for fiskernes arbejdsmiljø
Når jomfruhummerfiskerne i Kattegat er på fiskeri, så er det med kameraer, som kigger dem over skuldrene – og det sætter sine spor. Det slog en rapport fra Syddansk Universitet fast i april. Ifølge rapporten påvirker kamera fiskernes sundhed og trivsel, og de har stor betydning for arbejdsforholdene ombord. Fiskerne føler sig stressede og magtesløse, og de er bange for deres professionelle fremtid.
– Undersøgelsen gemmer på nogle rigtig ubehagelige svar. Jeg var egentlig lidt chokeret, da jeg så svar og tal. Der er én, der tager lykkepiller. En anden har sat sin kutter til salg, og en tredje er gået over i et andet erhverv. Det er tydeligt, at det ikke bare er småting for fiskerne, sagde lektor Eva Roth.
Fiskeriskolen skifter navn til North Sea College
18. april fik Fiskeriskolen nyt navn. Det var et led i en ny strategi, der favner bredere end kun lige Fiskeriskolen, som altså nu hedder North Sea College. I den nye strategi er fokus havet som arbejdsplads, hvilket giver mulighed for at rumme flere uddannelser end blot erhvervsfiskeruddannelsen. Blandt andet også erhvervsdykkeruddannelser, fiskehandlere, videreuddannelser mm.
Maj 2023
Krabbe-regler uden sund fornuft
Fra 1. maj 2023 ville Fiskeristyrelsen ikke længere acceptere landinger på mere end 75 kg aftagne krabbekløer fra taskekrabber eller mere end 1 vægtprocent af den samlede fangst i tejner og kurve. Der var tale om en gammel EU-regel, som myndighederne nu ville håndhæve og sanktionere til stor gene for fiskerne, der så masser af krabber.
– Jeg synes, det er sindssyg pludseligt at begynde at håndhæve så gammel en regel uden at kigge på, om det har nogen gang på jord. Man burde have taget det op med EU-systemet og som minimum have lavet en overgangsordning, sagde Poul Høj med fartøjet RI 244 Rikke Høy.
Glem alt om kystfiskeri, så længe skarven hærger
Hvorfor er fiskene forsvundet fra mange danske kyster? Det var DTU-forsker Niels Jepsen ikke i tvivl om, da Fiskeri Tidende talte med ham i maj. Han har i årtier forsket i skarvens indvirkning på fiskebestandene i Danmark, som netop er en væsentlig del af forklaringen.
– Hvis vi nogensinde vil have fisk igen ved kysterne, i søerne og i åerne, så vil man skulle regulere bestanden af skarv ned til langt under den nuværende bestand, og det nytter ikke noget kun at gøre det i Danmark – det vil skulle gøres i hele EU, sagde Niels Jepsen.
Fiskere i protest mod CO2-afgift
I foråret demonstrerede de danske vognmænd mod CO2-afgiften – og de fik følgeskab af fiskerne. Cirka 50 danske fiskefartøjer stimlede sammen i Hirtshals, Frederikshavn og Helsingør. De ønskede med deres aktion at bakke op om vognmændene og at markere deres egen utilfredshed med CO2-afgiften.
– Jeg synes, det gik rigtig fint, og at vi fik det koordineret udmærket. Nu fik vi i hvert fald markeret os. Færgerne blev lidt forsinkede, men vi fulgte søfartsloven og gjorde ikke noget ulovligt. De tog det også pænt. Politiet stod godt nok inde på kajen og truede med både det ene og det andet, men der var ikke noget at komme efter, og derfor blev der heller ikke uddelt bøder, fortalte Thyborøn-fisker Martin Kynde, der var tovholder på aktionen i Hirtshals sammen med Læsø-fisker Thomas Christiansen.
Juni 2023
Arla Fonden fik fisk ind under neglene
En flok madguider fra Arla Fonden lagde i juni vejen forbi Hanstholm. Her var de i en dags intens fiskeri-mesterlære, hvor de skulle klædes på til at undervise i fisk på fondens populære madlejrskoler. De var bl.a. forbi auktionen, fiskeriforeningen, HM 228 Pondus og Hanstholm Fisk og Skaldyr. Hos sidstnævnte skulle de lære at filetere fisk, hvilket de netop underviser børnene i.
– Børnene får hver især en fisk i hænderne, som de selv skal filetere. Så de kan lære det helt fra bunden af og blive fortrolige med fisken. Men fiskene bliver jo bare leveret i en flamingokasse, så vi vil rigtig gerne helt ud til fiskerne for at se, hvor de egentlig kommer fra, fortalte Mikkel Kruuse-Andersen, der er chef for læring hos Arla Fonden.
Solide fiskeri-aftryk på havplanen
I sommer fik Danmark en ny havplan – og i aftalen står fiskeri helt centralt. Aftalen tager nemlig ikke bare højde for naturbeskyttelse og havvind, men slår fast, at der skal være plads til fiskerne på det danske havareal. Fiskeriet er nævnt i alt 51 gange i aftalen. Sameksistens mellem fiskeri og andre aktører er mejslet i sten. Og så er der afsat 75 millioner kroner til udvikling af fiskeriet.
I den gode ålesags tjeneste
Ål på tallerkenen. Ål på skærmen. Og ål på alles læber. Ja, ålen var den helt store hovedperson, da danske og tyske fiskere lagde til ved Sejlklubben i Kollund. Med sig havde de 80.000 unge ål, som i juni skulle sættes ud i Flensborg Fjord.
– Det er enestående, at vi kan samle så mange mennesker i den gode ålesags tjeneste til udsætning af ål. Som fiskere har vi en forpligtelse til at sikre sunde fiskebestande. Det gælder også for ålen. Derfor er jeg faktisk stolt af det arbejde, der er blevet gjort for ålen, sagde Allan Buch, formand for Bælternes Fiskeriforening, der sammen med Fischereiverein Flensburg von 1872 og Förderverein zur Erhaltung maritimer Lebensformen und Lebensarten eV. havde inviteret til den grænseoverskridende åleudsætning.
Juli 2023
Tonsvis af tobis
Det bar frugt, at de danske fiskere fik lov til at fange langt flere tobis i 2023 end i de foregående år. I juli lød den landede mængde på 117.355 ton tobis mod 73.213 ton sidste år. Det var en fremgang i landingerne på mere end 60 procent og den største mængde siden 2020. Samtidig var gennemsnitsprisen en tand højere, og det resulterede i, at landingsværdien steg fra 143 millioner kroner til 266 millioner kroner.
– Der har været store forekomster og gode priser, og sammenlignet med sidste år har det været en udmærket sæson. Det store problem i år har været, at de steder, hvor der har været flest tobis, har vi haft for lidt kvote til at fange dem, sagde Christen Fjord, der sammen med Thomas Lodberg har fartøjet RI 457 Kirsten Fjord.
Det vil skade miljøet at forbyde trawlfiskeri
Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske havpåvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger. Det viste et studie fra University of Washington i juli, hvor forskerne havde set nærmere på det omdiskuterede redskab. Forskerne konkluderede, at når fiskeriet med bundtrawl sker under god forvaltning, så stiger bestanden af både fisk og skaldyr. Havbunden forbliver også i en god tilstand, og det er muligt at tage hensyn til sårbare arter i havet. Og så er påvirkningen langt mindre, end hvis samme mængde proteiner skulle produceres på landjorden.
– Selv om et forbud mod fiskeri med bundtrawl vil mindske havpåvirkningen, vil det faktisk øge de negative globale miljøpåvirkninger, fordi trawlfangede fødevarer vil blive erstattet med fødevarer af landbaseret oprindelse eller akvakulturarter, der hovedsageligt fodres med afgrøder, hvor effekten er større, konkluderede forskerne fra University of Washington.
Folk og fisk i sommerlandet
Endnu en sommer med alt godt fra havet. I de danske fiskerihavne slog fiskerne et slag for dansk fiskeri og gav danskerne et indblik i deres arbejde og deres fangster. Bl.a. inviterede Henrik Krogh Larsen og fru Rikke Stjerne ombord på kutteren og ud i udekøkkenet i Sæby, da de holdt eventet Smagen af Kattegat.
August 2023
Kullerkvotens kvaler
Når fiskerne i 2023 sejlede ud i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, så de masser af kuller. Bestanden havde det nemlig skønt; ifølge det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) var den steget med 500 procent siden 2020 – så ja, fiskerne burde være ovenud lykkelige, men det var de absolut ikke. For kvoten haltede efter! Selvom den i samme periode havde fået et nøk opad med 64 procent, så var det ikke nok. I 2023 steg kvoten med 30 procent, men biologerne havde sådan set anbefalet at hæve den med 160 procent.
Over 50 hollandske bomtrawlere forlod fiskeriet
Ifølge EU’s flåderegister forlod 54 hollandske bomtrawlere fiskeriet de seneste år. Det skete i kølvandet på Brexit, lød det fra den hollandske fiskeriforening VisNed. Ifølge deres tal var der 55 fartøjer, som søgte om Brexit-ophugning. Og det endte med, at mere end 50 bomtrawlere blev hugget op; alt sammen finansieret af Brexit-midler. Blandt de ophuggede fartøjer var også en skare, som var aktive i Skagerrak. Netop her, hvor debatten har været på sit højeste.
Hanstholm-fisker solgte trawleren og gjorde klar til langlinefiskeri
Hanstholm-fisker Dan Nielsen solgte i sommer – sammen med sin far Flemming Nielsen – den 27 meter lange konsumtrawler HM 128 Borkumrif til et norsk rederi. Men det betød ikke, at det var slut med fiskeri for 45-årige Dan Nielsen, for han købte i stedet et mindre fartøj til linefiskeri efter torsk og kuller.
– Vi har bestilt et kroganlæg hjem fra Island, som tager tre-fire dage at montere, og så venter vi ellers bare på at få en fiskeritilladelse – det med tilladelsen kan til gengæld godt være noget sejt noget, for de rider ikke samme dag, som de sadler, sagde Dan Nielsen, der glædede sig til at komme i gang.
September 2023
Tunen er tilbage
Igen i år stimlede tunentusiaster sammen i Skagen for at fange, mærke og genudsætte den store fisk sammen med DTU Aqua.
En af dem var Danmarks Fiskeriforenings biolog Henrik S. Lund, der tilmed var så heldig at få bid. En flot tun på over 2,5 meter, som kun gav biologen endnu mere lyst til at hive en tunkvote i land til fiskerne.
– En dansk kvote er vejen frem, så erhvervsfiskere og lystfiskere kan få adgang til at fiske efter denne konge af tun. Der er som sådan ikke brug for en kæmpe kvote og bare små 100 tons ville være nok til at starte et fiskeri op, sagde Henrik S. Lund.
Esbjerg-fisker slap for uønskede bifangster
Hesterejefisker André Sanders fra Esbjerg fortalte i efteråret om et DTU-projekt, der havde mindsket hans bifangster. Ved at indsætte en sektion med store masker i den midterste del af trawlet ville man undgå at fange sild, kuller og brisling uden samtidig at miste de indfangede hesterejer.
– Det har gjort en kæmpe forskel, for det var slet ikke til at arbejde med, når der var mange sild og brisling i trawlet. Det slipper vi for nu, og det sparer os for en masse tid, sagde André Sanders.
De unge er fremtiden
Normalt er der mest trucks, måger og fiskere at finde på havnen i Hanstholm en fredag formiddag. Men ikke 8. september. Her væltede havnen i skoleelever – over 700 styk – som havde fundet vejen til undervisningsfestivalen Future Fish. Op til festivalen havde mange af de unge fiskeri, fisk og havet på skoleskemaet, og om fredagen kulminerede det så på festivalen med stande, workshops og fiske-debat.
– Det er vigtigt, at børn og unge kommer ud på havnen for at se, hvad fiskeri er, og hvad havnen kan. Vi håber at så et lille frø, som kan spire – så de husker de maritime uddannelser og bliver nysgerrige på fiskeri, sagde Maria Mejlhede, direktør i Krog Nobis, der arrangerede festivalen – som bl.a. var støttet af Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Oktober
Fiskerne betaler prisen for årelangt politisk svigt i Østersøen
Ministerrådet i EU blev i oktober enige om kvoterne for fiskeriet i Østersøen 2024. Det var dyster læsning uden plads til fiskeri. Kvoterne reduceres yderligere.
– Det her er meget alvorligt, og det har potentiale til at afvikle det tilbageværende fiskeri i Østersøen. I fiskeriet har vi år efter år fisket efter biologernes anbefalinger. Alligevel står vi med en miljøkatastrofe. Fiskeriet er så godt som udslettet. Vi kan ikke gøre mere. Derfor er det på tide, der sættes bredt ind for at vende situationen i Østersøen, sagde Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, der opfordrede politikerne til at rette blikket mod kvælstof, sæl og skarv.
Historisk stort iltsvind
En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet viste, at udbredelsen af iltsvind i Danmark i efteråret var på sit højeste niveau siden 2002. De hårdest ramte områder svarede til et areal på størrelse med Lolland-Falster, og der var også flere steder i Danmark end tidligere beskrevet, hvor havmiljøet var særligt iltfattigt; nemlig det sydlige og centrale Kattegat. En de fiskere, der fik det at mærke, var Jimmy Kaagh med fartøjet RS 101 Rikke. Han fiskede efter tunger og andre fladfisk ud for Hundested.
– Det begyndte for nogle uger siden, og jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet det så omfattende før, for det er galt over et kæmpe område. Det har gjort, at de isinger, jeg har fanget, har været døde, og at de rødspætter, jeg har fanget, har været meget slappe. Tungerne og pighvarrerne er mere hårdføre, men jeg er også gået fra at fange fire-fem tunger per garn til at fange én tunge i ti garn, fortalte Jimmy Kaagh.
Stormflod overmandede de sydøstvendte havne
Et voldsomt uvejr ramte i slutningen af efterårsferien Danmark – og i særdeleshed havnene mod sydøst. Bl.a. havnene i Skærbæk, Rødvig og Klintholm havde uvejret godt fat i, og det førte til store ødelæggelser. Blæsevejret skabte stormflodsbølger, og vandstanden steg voldsomt.
Et brag af en fiskerimesse
I år lagde knap 13.000 besøgende fra ind- og udland vejen forbi DanFish i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). 10.-12. oktober væltede det ind med fiskeriinteresserede fra 47 forskellige nationer, og dermed slog fiskerimessen endnu engang sin vigtighed fast. DanFish er et globalt samlingspunkt – det er her, du skal være, hvis du har interesse i fiskeri.
– Vi kan kun være tilfredse med den 28. version af DanFish International med knap 13.000 besøgende og yderst tilfredse udstillere, som især også har fremhævet en rigtig god energi og stemning på messen, sagde Nicolaj Holm, CEO i AKKC.
Blandt trækplastrene på messen var store motorer, nye skipperstole og alverdens fisker-grej.
Som noget nyt bød DanFish også på et nyt område – Fundamentet – hvor de mange organisationer, styrelser og foreninger, der spiller en afgørende rolle for at sikre fiskeriet de bedst mulige rammer, holdt til. Dvs. Danmarks Fiskeriforening, DTU Aqua, Fiskeristyrelsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, North Sea College, Martec og Fiskernes Forsikring.
November
Storbritannien vil lukke tobisfiskeriet
Briterne havde længe truet med det, men i efteråret stod det klart, at de var parate til at gøre alvor af ordene. De ville lukke for tobisfiskeriet i britisk farvand, lød det i en offentlig høring fra England og Skotland.
I så fald vil det ramme de danske fiskere hårdt, da det primært er dem, der fisker tobis her. Fiskere, Danmarks Fiskeriforening og fiskeriministeren gik derefter ind i sagen, som de fandt dybt kritisabel. For med Brexit betalte fiskerne i dyre domme for at få adgang til britisk farvand, og ifølge DTU Aqua er fiskeriet velforvaltet.
Fiskerne indsamlede gummistøvler til Ukraine
Få ryddet skabet og lad os få jeres nye såvel som brugte gummistøvler til et godt formål!
Sådan lød opfordringen fra Danmarks Fiskeriforening og foreningen Frihed for Ukraine i november. De var gået sammen om at indsamle og bringe gummistøvler til de ukrainske soldater. Soldaterne manglede nemlig gummistøvler i skyttegravene – og fodtøj var derfor i høj kurs i krigen mod Rusland. Foruden gummistøvler kunne fiskere og lokalforeninger også støtte sagen med donationer i form af penge.
14 timer lang redningsaktion
FN 304 Jegens kom i november i problemer ud for Læsø. Desværre var redningsbåden på værft, og flådens fartøj kunne ikke trodse blæsevejret. Så besætning og fartøj blev reddet i land af to fiskefartøjer.
December
Farvel til Torsten – og goddag til Fuglede
Så fik Venstre ny fiskeriordfører: Mads Fuglede. Efter fire år på posten blev Torsten Schack Pedersen politisk ordfører, så stafetten gik videre til Mads Fuglede, der er valgt i det vestjyske. Han var mere end klar til at trække i arbejdstøjet.
– Jeg vil meget gerne med ud og fiske. Jeg vil elske at komme nogle dage ud med et fiskefartøj, sagde Mads Fuglede.
Kvoter 2024
December var traditionen tro måneden, hvor forhandlingerne om fiskeriet i 2024 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fandt sted og næste års kvoter endeligt faldt på plads. I 2024 kan fiskerne se frem til højere kvoter på flere af de vigtige arter i Nordsøen og Skagerrak. Dog er der udfordringer i Kattegat og Østersøen, og også bundgarnsfiskeriet er under pres på grund af restriktioner i ålefiskeriet.
Fiskerikommissionens rapport er klar
Endelig kom Fiskerikommission med deres længe ventede anbefalinger. En over 300 sider lang rapport med ideer og tanker om fremtidens fiskeri. Rapporten består af 19 anbefalinger til, hvordan fremtidens fiskeri skal se ud, hvor etableringen af et Havråd, mere selvforvaltning og økosystembaseret dansk fiskeri og anbefalinger om en trawlfri zone i Bælthavet er i blandt. Efter nytår begynder processen med at gøre anbefalinger til virkelighed.
Kilde: Fiskeri Tidende.