Bonderøven og Landkrabben mødes for at rense stranden…
Nå… det gjorde vi så ikke, men det gør altid godt at gå en tur langs stranden, og helt uden udefra kommende elementer var den så alligevel ikke…
Uden at have videnskabeligt belæg for det, så tror jeg faktisk, det er længe siden, at stranden neden for Fyret og Fowli ved Leret har været så ren…
Bortset fra sælungen synes fremmedelementerne mest at ligne noget, der skylles fri af klintens lerlag…
Jeg forstår egentligt godt, at mange fristes til at forsøge at hjælpe sælunger… denne så i hvert fald meget ud til at trænge til omsorg… træt og kraftløs, men jeg havde det lidt lige så, og havde så heller ikke plads i lommerne… Den må klare sig…
Rørende var det tillige at erfare, at der dér på skråningen var blevet plads til en påmindelse om en, der var engang… jeg er ikke sikker på indskriften, men blev da lidt nysgerrig på, hvem der kunne være så heldig at blive mindet med sten, engel, roser og krans…
“Grønært 210719” står der vist…
Det er en ung – ikke ret gammel – Gråsæl.