Socialdemokratiets borgmesterkandidat Mai-Britt Beith, som lige har været til nytårskur i København , inviterer nu alle interesserede til at deltage i Socialdemokratiets egen i Hjørring Kommune.
Nytårskuren holdes mandag den 8. januar klokken 19 i Teatercaféen Hos Uffe. Teatercaféen danner således den hyggelige ramme om en uformel social sammenkomst, hvor man får lejlighed til at ønske hinanden godt nytår.
Borgmesterkandidat Mai-Britt Beith, regionsrådsmedlem Pernille Buhelt og Folketingsmedlem Rasmus Prehn tager i løbet af aftenen ordet og vil således guide deltagerne med igennem året, der gik, med aktuelle temaer og andre ting, der lige fylder både i Hjørring Kommune og i Folketinget.
– Vi ser meget frem til en hyggelig aften og håber, at mange har lyst til at være med. Både medlemmer og andre nysgerrige, lyder det fra Mai-Britt Beith på vegne af hele Socialdemokratiet i Hjørring Kommune.
Link til relateret artikel