Den tidligere Vendsyssel FF angriber Wessam Abou Ali skifter fra den svenske klub Sirius til den egyptiske Al Ahly, oplyser B.T.
Abou Ali skiftede i sommeren 2023 en kort, men succesfuld karriere i Vendsyssel FF ud med Sirius i den bedste række i Sverige.
Ifølge B.T. betaler den egyptiske klub omkring 15 millioner kroner for angriberen. Desuden er der mulighed for yderligere 5,6 millioner kroner i bonusser.
Abou Ali fik en stor del af sin fodboldopdragelse i AaB, men størst succes i Danmark fik Abou Ali som allerede antydet i Vendsyssel FF.
Kilde: B.T.