Der er ikke bare røre ved Åbyen, men også nogen, som kæmper imod de møller, der skal stå ved Høgsted. Borgerne har i forvejen fem store vindmøller, men kan angiveligt se frem til seks eller syv mere.
– Vi har larm fra dem og blink. Vi er ikke oplyst om, hvilke gener der kommer fra de nye møller, som er større end dem, der står her, skriver en borger i en mail til NordsøPosten.
– Vi har ikke mange 1000 følgere på Instagram, som vi kan få til at skrive under. Så vi kan nok ikke rigtig gøre noget. Det er rigtig øv, konkluderer borgeren i den nævnte mail.
Hjørring Kommune har da også lige nu en igangværende fordebat om solceller og vindmøller i forlængelse af eksisterende møllerække ved Høgsted vest for Tårs.
Link til tidligere artikel
Borgere starter protest mod kæmpe vindmøller ved Tverstedvej