Hjørring Kommune og lokalpolitiet i Hjørring faciliterer jævnligt møder for Nabovenner og andre lokale aktører, som er med til forebygge indbrud i nabolaget eller lokalområdet.
Nabohjælp er effektiv indbrudsforebyggelse, som forhindrer op mod hvert 4. indbrud. Derfor er det også et mål for Det Gode Naboskab, at så mange husstande i Hjørring Kommune som muligt tilmelder sig Nabohjælp. Derudover har Nabohjælpsordningen udvidet med et hold af særligt dedikerede nabohjælpere kaldet Nabovenner. Som Naboven er du frivillig ambassadør i Nabohjælp.
Du kan komme godt i gang med Nabohjælp ved at downloade Nabohjælp app’en og få dine nærmeste naboer til at gøre det samme. Herefter kan I tilføje hinanden som feriehjælpere via app’en, så I kan holde særligt øje med hinandens huse, når nogen er på ferie.
Det er også på app’en, at du kan tilmelde dig som Naboven, hvormed du kan få en vigtig rolle med at koordinere indsatsen med indbrudsforebyggelse lige præcis der, hvor du bor.
Læs meget mere her og tilmeld dig Nabohjælp.


