Fra den 17. januar vises The Zone of Interest i Lønstrup Café Bio. Anmelderne er meget enige; Jonathan Glazer har skabt en sand filmperle.
Under anden verdenskrig møder vi ægteparret Rudolf og Hedwig Höss, som under omstændighederne lever et helt normalt liv – næsten.
Lige bortset nemlig fra en enkelt lille ting. Deres hus ligger kun adskilt af en mur med pigtråd for oven lige op ad Auschwitz, koncentrationslejren i Polen, hvor 1,1 million mennesker, fortrinsvis jøder, blev dræbt under Anden Verdenskrig.
“Det er et mesterværk af historiske dimensioner, et monument over menneskeheden, som vi kan vende tilbage til igen og igen for at forstå, hvad det vil sige at være et menneske, og hvad der sker, når vi giver slip på det menneskelige.” Filmmagasinet.
Det anmelderroste historiske drama er instrueret af Jonathan Glazer, som ikke mindst også er instruktøren bag krimidramaet Sexy Beast og kultfilmen Under the Skin.