Familien Vendelboe Bøcher fra Horne stod tidligt op i morges, hvorefter de satte sig i bilen for at køre til København, hvor de på nærmeste hold oplever tronskiftet på Christiansborg Slot.
– Jeg har en opgave i at vise mine børn, hvad vi er rundet af. Det er ganske få ting, vi som danskere har til fælles, landskamp i fodbold og håndbold og så et kongehus. Og det er derfor, vi skal afsted til København, siger Hans Wendelboe Bøcher til DR.

Efter oplevelsen foran Christiansborg blev familien inviteret indenfor i de kongelige stalde af paukisten i Garderhusarregimentet, som er datter af deres venner, som også shar stået fadder til deres egen datter Julie.

Selvom turen er 458 kilometer i alt, er den det hele værd, lyder det fra Hans Wendelboe Bøcher.
Læs hele artiklen ved kilden her hos Danmarks Radio.
Foto: Hans Wendelboe Bøcher.


