Svenske og danske trawlere har for tiden travlt omkring Sheltlandsøerne, hvor de henter deres kvote af markel, hvorfra flere melder om gode fangster, som landes hos Varðin Pelagic samt Pelagos på Færøerne.
Den lokale trawler HG 62 Beinur kom således i sidste uge ind med en pæn fangst af makrel, 1.800 tons, som blev leveret til Varðin Pelagic. Makrellen har de med det gode resultat netop fisket ved Shetland, noterer FiskerForum.
![Isafold og Beinur lander makrel på Færøerne 2 Beinur](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2020/12/Beinur.jpg)
Det samme gælder den ligeledes lokale trawler HG 333 Isafold, som i ugens løb kom ind med 2300 tons makrel til Pelagos. Makrellen var også fisket ved Shetland. Meldingen lyder også her om et godt fiskeri.
Efter landingen er Isafold atter tilbage i fiskeriet efter flere makrel ud for Shetlandsøerne.
Kilde: FiskerForum.