Hæstrup VVS blev etableret i 1953 af Arne Jensen, der grundlagde en alsidig forretning, som gennem årene har forstået at følge med tiden og tilpasse sig årtiers store teknologiske udvikling inden for faget.
I 1986 blev Frede Jensen, søn af Arne Jensen, hovedaktionær i Hæstrup VVS, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab. Hæstrup VVS A/S fusionerede i januar 2016 med Byens Blikkenslager og VVS-forretning. Efter fusionen drives den samlede virksomhed videre under navnet Hæstrup VVS A/S. Fusionen markerede starten på et generationsskifte hos Hæstrup VVS A/S, hvor Frede Jensen pr. 1. september 2017 har overdraget virksomheden endeligt til Henrik Højmark Hansen.

I anledning af, at Hæstrup VVS derfor sidste år fejrede 70 års fødselsdag, fik de ansatte lavet ovenstående video til deres chef og indehaver Henrik Højmark Hansen. Ganske vist er chefen ikke vild med at være i fokus, men som de ansatte bemærker, er det heldigvis ikke ham, der styrer de sociale medier eller for den sags skyld denne netavis, fristen vi til at tilføje.
Foto og video: Stoklund Medieproduktion.
.Kilde: Hæstrup VVS.

