Formand Niels Ole Sørensen har indstillet Tversted Jazzy Days til Nordjyske Banks Foreningspris. Foreningen har nemlig nu eksisteret i 25 år. Den er etableret og drevet af frivillige.
Tversted Jazzy Days skaber ifølge formanden unikke musikalske oplevelser af international klasse i det lille landsbysamfund ved Tannisbugt. Ligesom foreningen spiller en stor rolle for fællesskabet i byen. Publikum kommer desuden fra hele landet. Festivalen er derved med til at synliggøre og øge bosætning i området.
Tversted Jazzy Days har endvidere en stor og dedikeret skare af frivillige, der knokler hårdt gennem hele året for at afvikle den ugelange festival i efterårsferien hvert år. Derfor har Jazzy Days også opnået et godt renommé blandt jazzmusikere i ind og udlandet.
En pris vil ifølge formanden blive brugt til et særarrangement for de mange støtter og hjælpere ved Tversted Jazzy Days.
Tip os meget gerne, hvis du er bekendt med en lokal forening eller klub, som fortjener at blive fremhævet i kapløbet om at får Nordjyske Banks Foreningspris. Mail i så fald til np@nordsoeposten.dk
Om Foreningsprisen
Nordjyske Banks foreningspris er hele Nordjyllands pris – derfor kan alle i Nordjylland være med til at indstille og stemme. Du behøver ikke at være kunde i Nordjyske Bank for at deltage.
Se alle indstillingerne og giv din stemme til en forening, som du mener har gjort sig fortjent til Nordjyske Banks foreningspris.
Vinderne findes af en lokal dommerkomité, og fordeles til 3 forskellige foreninger i Nordjylland i løbet af marts måned.
De 10 foreninger, som får flest stemmer, går videre til behandling af dommerkomitéen sammen med 10 foreninger, som udvælges blandt alle indstillinger. Vinderne offentliggøres på Nordjyske Banks Facebook-side, når præmierne er uddelt.
Du kan stemme hver dag til og med fredag den 2. februar 2024 kl. 12.00.