I forbindelse med Budgetforlig 2024 – 2027 vedtog forligskredsen (Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative), at der i forlængelse af erfaringerne med Ungegarantien og samarbejdet med erhvervslivet skal udarbejdes et oplæg til Hirtshals som fyrtårn for praksisnær undervisning.
I oplægget ønskes en belysning af muligheder for at udvikle SkoleCenter Hirtshals som profilskole med fokus på praksisfaglighed og samarbejde med erhvervslivet, hvor der bygges videre på de positive erfaringer, der allerede eksisterer i SkoleCenter Hirtshals, på dette område.
Det er forligskredsens ønske, at SkoleCenter Hirtshals bliver et attraktivt skolevalg for flere elever i Hjørring Kommune, og at der her skabes deltagelsesmuligheder for alle elever gennem et øget fokus på praksisfaglighed og samarbejde med erhvervslivet, som kan være til inspiration bredt i skolevæsenet.
I det vedlagte kommissorium beskrives mål, rammer og proces frem mod udarbejdelse af et oplæg, som bringes til behandling i Byrådet den 29. maj 2024.

Arbejdsgruppe
Til opgaven nedsættes der en arbejdsgruppe bestående af centrale aktører:
- Skole- og dagtilbudschefen
- Skoledistriktslederen i SkoleCenter Hirtshals
- 2 skoleledere i Skolecenter Hirtshals
- 1 leder fra Muldbjergskolen
- Hjørring Kommunes erhvervsplaymaker
- Karrierelæringsvejlederen i SkoleCenter Hirtshals
- Den administrative leder i SkoleCenter Hirtshals
- En økonomikonsulent i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Arbejdsgruppen faciliteres af en intern konsulent fra Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Tids- og procesplan:
Arbejdsprocessen frem mod udarbejdelsen af oplægget finder sted i perioden januar 2024 – maj 2024.
I denne periode inddrages Børne-, Fritids-, og Undervisningsudvalget samt de interessenter, der forventes at blive berørt af opgaven:
- Repræsentanter for skolebestyrelsen i SkoleCenter Hirtshals
- Ledelse og medarbejdere i udskolingen i SkoleCenter Hirtshals
- Repræsentanter for garantipartnere i Hirtshals
- Repræsentanter for Hjørring Kommunes netværk af praktikkoordinatorer og karrierelæringsvejledere
- Repræsentanter for skoledistriktsledergruppen
- Repræsentanter for Hjørring Kommunes netværk af uddannelses- og erhvervsvejledere
- Repræsentanter for EUC-Nord, SOSU-Nord, de gymnasiale uddannelser.
I nedenstående tabel præsenteres den forventede tids- og procesplan.
| Tids- og procesplan | Januar 2024 | Februar 2024 | Marts 2024 | April 2024 | Maj 2024 |
| Godkendelse af kommissorium | 22. januar | ||||
| Afdækningsfase | |||||
| Udviklingsfase | |||||
| Status til Byrådet | 25. marts | ||||
| Udarbejdelse af oplæg til Byrådet | |||||
| Politisk behandling i Børne, Fritids- og Undervisningsudvalget | 6. maj | ||||
| Politisk behandling i Byrådet | 29. maj |
Bilag: Kommissorium for Hirtshals som fyrtårn for praksisnær undervisning
Kilde: Hjørring Kommune.


