Birgit og Flemming Jensen, kendt som tidligere indehavere af Kaj Jensen, Optik, Hirtshals har lige været på besøg hos Lions Club Hirtshals. Her modtog de en donation til anskaffelse af udstyr, til deres arbejde i Afrika.
Sammen med tidligere kolleger med forskellige kompetencer indenfor branchen, tager de med mellemrum en tur til Afrika. Turene laves i organiseret form, idet der er oprettet en organisation med navnet Syn for Sagen, hvor man arbejder målrettet for at forbedre så manges syn som muligt.
Der er ikke meget ferie, og langt hovedparten af den medbragte bagage består af briller, primært aflagte briller indleveret til Kaj Jensen, Optik. Som forberedelse til turen, sorteres, repareres og klargøres de brugte briller.
Rejsen og ophold betales af deltagerne selv og mad og ophold er tit på destinationer, hvor tingene er særdeles spartanske.
Syn for Sagen medlemmerne modtager afrikanerne. Syn og øjne tjekkes, hvorefter der udleveres en passende brille.
Herefter starter et nyt liv, med bedre syn for modtagerne af brillen. En kraftig forøgelse af livskvaliteten, hvad giver nye muligheder for et bedre liv.
Via vores ture har vi udleveret ca.5.000 briller og oplevet stor glæde hos modtagerne. Det er en stor løn i sig selv udtaler Birgit og Flemming.
Donation fra Lions går til delfinansiering af mobilt udstyr til at tjekke øjne.
Birgit og Flemmings arbejde passer fint i tråd med hvordan Lions ønsker indsamlede midler anvendt udtaler Henning Hatt Jensen, nuværende Lions præsident. Alle pengene kommer frem og anvendes til ønsket formål. Ingen omkostninger, mellemmænd, eller andre udgifter afholdes undervejs. Så tak til dem for deres store arbejde.
Hvis du ønsker at støtte projektet, er David hos Kaj Jensen Optik klar til at modtage brugte aflagte briller. Disse videregives til Birgit og Flemming, som gør dem klar til turen sydpå. Her får de som beskrevet ovenfor nyt liv.
Så Lions Club Hirtshals opfordrer alle til lige at kigge i skufferne, finde de briller som du ikke bruger og kigger ind til David. Så kan du jo også få studeret ny brillemode, få besked om mulighed for linser osv.