Med det nye år kommer der også den årlige generalforsamling i Danmarks ældste Country Club BNO.
Det bliver den 20. februar kl. 19.30 i Den Svenske Sømandskirke på Skagerakvej i Hirtshals.
Dagsorden ifølge vedtægterne, og med et enkelt ekstraordinært valg.
Alle er velkomne, men kun medlemmer, der har betalt kontingent kan stemme på generalforsamlingen.
– Kassereren har nok kassen med på selve aftenen, så der kan betales kontant. Vi har nogle medlemmer, der forlader bestyrelsen på grund af helbred, og derfor hører vi gerne fra nogen, der vil hjælpe i bestyrelsen fremadrettet, ligesom vi skal opfordre yngre kræfter til at komme frit frem, fortæller formand Steen Engbjerg.
– Vi er vært for kaffe og kage efter generalforsamlingen. Vi glæder os til at se jer. Yeehaw, lyder det optimistisk fra Steen Engbjerg.


