Frysehusets team af frivillige indenfor marketing arbejder hårdt for at sætte Frysehuset og hele Vendsyssel på landkortet.
De samles til netværksmøder en gang om måneden, hvor de laver store planer og omsætter dem til konkrete indsatser. På januar-mødet dykkede de ned i, hvordan de i Frysehuset kan styrke og udbygge de allerede fantastiske tilbud indenfor turisme, erhverv og fritidsliv, som Hjørring og Vendsyssel har at byde på.
De brænder med egne ord for at være en forlængelse af områdets DNA, og de arbejder aktivt på at skabe nye fællesskaber og gøre opmærksom på vores skønne område.
Teamet består som dermed allerede antydet af dedikerede frivillige med kompetencer indenfor branding, kommunikation, social media, partnerskaber, digital marketing og events. Og her er den gode nyhed – de har altid plads til flere, der ønsker at være med til at gøre en forskel.
Hvis du har lyst til at lege med i deres netværk og bidrage til at forme fremtiden for Frysehuset og Vendsyssel, så kontakt dem gerne her på Linkedin eller Facebook.
De glæder sig til at byde dig velkommen i deres kreative fællesskab.
Læs mere og følg med her hos Frysehuset.