Kilometer efter kilometer vandrør, der bringer drikkevand ud til de danske forbrugere, består af eternit, som indeholder asbest, skriver TV2 Nord.
Og Aalborg Kommune er det sted i landet, hvor der er flest. Op imod 20 procent af kommunens vandforsyning løber igennem de gamle rør.
Asbestprodukter har været forbudt at producere i EU i snart 20 år. Alligevel er vi omgivet af dem. Mange ældre parcelhuse har stadig eternittage. Gamle ventilationskanaler er forstærket af materialet. Vandrør i kældre er isoleret med det. Og så løber en ikke ubetydelig del af vores drikkevand stadig igennem de gamle eternitvandrør.
OM PROJEKTET
TV2 Nord sætter i samarbejde med en international gruppe af graverjournalister fokus på asbest. Der er nu international anerkendelse af, at asbest er mange gange mere dødelig end hidtil antaget. I Danmark betyder det, at det årlige dødstal på 300 forventes at være så højt som 1.300.
Men selv om asbest altså er meget mere dødeligt end hidtil antaget, så har Danmark at stadig godt 1100 kilometer aktive eternitvandrør. 20 procent af Aalborg Forsynings vandrør består af eternit. Og selvom internationale forskere er bekymrede for sundhedsrisikoen, er spildevandschefen i Aalborg Forsyning ikke bekymret.
De 75 største vandforsyningsselskaber i Danmark har tilsammen stadig godt 1100 kilometer aktive eternitvandrør. Det viser en opgørelse fra 2021, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.
Den kommune der har langt de fleste gamle vandrør, er Aalborg. Her består omkring 150 kilometer vandrør af eternitvandrør.
Det er cirka 20 procent af Aalborg Forsynings ledningsnet.
– Eternitledningerne er jo en del af vores samlede ledningsnet, og de leverer meget vand rundt i ledningsnettet. De blev anlagt i 40’erne, 50’erne og 60’erne, og det er også en del af de ledninger, vi nu løbende udskifter i takt med vores renoveringsstrategi, forklarer Birthe Dilling Berg, der er vand og spildevandschef i Aalborg Forsyning.
Udenlandske forskere bekymrede for sundhedsrisiko
I en undersøgelse af udbredelsen af de gamle eternitvandrør på tværs af Europa, som TV2 Nord har deltaget i, advarer den amerikanske professor Arthur Frank fra Drexel University i Philadelphia om at undervurdere sundhedsrisikoen.
Ifølge ham, har det været kendt i årtier, at asbestfibre også kan være sundhedsskadelige, når de bliver indtaget, og kan føre til en øget risiko for mave- tarm og spiserørskræft.
Selv om det er velkendt, at asbestfibre er kræftfremkaldende ved indånding, og der derfor er strenge krav i arbejdsmiljøloven til, hvordan materialet skal håndteres og deponeres, er der ingen bekymring hos de danske myndigheder for, om der kommer asbestfibre med i drikkevandet fra de gamle eternitrør.
FAKTA OM ASBEST
• Asbest er et naturligt forekommende mineral, som har været anvendt i mere end 100 år i alt fra madrasser, fliseklæb og rørisolering til gulv- og loftsplader, ventilationskanaler, vandrør, tagplader og meget mere. I 1950’erne var der sågar en amerikansk cigaretproducent, der brugte det i cigaretfiltre.
• I Danmark var asbestfibre i flere årtier et meget populært byggemateriale på grund af dets isolerende og brandhæmmende egenskaber.
• I 1972 blev det forbudt at bruge asbest eller asbestholdige produkter til termisk-, støj- og fugtisolering.
• I 1980 blev det forbudt at bruge asbest bortset fra i asbestcementprodukter, bremsebelægninger, pakningsmaterialer, lejeforinger og elektromotorer.
• I 1986 blev det forbudt at bruge asbest i alle andre cementprodukter end asbestcementbølgeplader “B5” og “B9”. Man måtte desuden stadig bruge det til bundne pakningsmaterialer, bremsebelægninger, lejeforinger og elektromotorer.
• Fra 1993 og frem til 2005 har kun ganske få typer produkter som bundne pakningsmaterialer, lejeforinger og enkelte friktionsbelægninger været undtaget fra forbuddet.
Kilde: Arbejdstilsynet m.fl.
Der bliver ikke foretaget, og har aldrig været foretaget officielle test af det danske drikkevand for asbestfibre. Det bekræfter Miljøstyrelsen i et svar til TV2 Nord. Anderledes ser det ud i Italien og i USA, hvor man jævnligt tester for asbestfibre. I USA er der også grænseværdier for, hvor mange fibre der må være per liter vand.
Birthe Dilling Berg er ikke bekymret for drikkevandskvaliteten.
– Miljøstyrelsen udstikker retningslinjerne for vores vandforsyning, og dem overholder vi til punkt og prikke med de grænseværdier, der nu er.
Så hvis Aalborg Forsyning skulle ønske at teste for asbestfibre, så skulle det komme fra øverste hold?
– Ja, altså det vil i givet fald kræve ny lovgivning på området, at der skal stilles krav og grænseværdier omkring det, og det har ikke været fundet nødvendigt fra Miljøstyrelsens side.
Hun er heller ikke bange for, om eternitvandrørene kan afgive asbestfibre til drikkevandet.
– I Aalborg-området har vi meget kalkholdigt vand, det vil sige hårdt vand, så når vi åbner op til eternitrørene og eksempelvis har et brud, så kan vi se, at der er en kalk, der sidder indvendigt i rørene og faktisk jo på den måde agerer beskyttelse, så der er ikke kontakt mellem vandet og selve eternitrøret længere.
Hvad så, når der opstår brud på et rør?
– Vi har særskilte retningslinjer om brud og opfølgning på brud, og opmærksomhed på at få gennemskyllet rørene, så der ikke er rester i ledningssystemet, forklarer hun.
Gamle rør er skrøbelige
Årsagen til, at der tidligere blev brugt asbest i så mange forskellige produkter er, at det tilførte en stor slidstyrke til materialet. Det betød, at der var lang levetid – også på vandrørene. Men nu er de ved at være meget slidte. Derfor sker det oftere og oftere, at der kommer brud på et af rørene.
– Vi udskifter løbende mange ledninger, godt 10 km om året på vores ledningsnet, og det gør vi selvfølgelig ud fra de ældste først, så vi har det nyeste ledningsnet tilbage. Når vi åbner op og har opgravninger omkring eternitledninger, kan vi godt se, at det er ældre ledninger. Vi har også støbejernsledninger, der også er fra gammel tid, så det er nogle af de ledninger, vi rigtig gerne vil forny, også fordi vi oplever, at der jævnligt opstår brud og lækager i de her gamle typer af ledninger, forklarer hun.
Den internationale undersøgelse af udbredelsen af eternitvandrør, som TV2 Nord har været en del af, er støttet af Journalismfund Europe.
Kilde: TV2 Nord.
Der er mange ting, der trænder mere.
Selvom man drikker vand kommer det ikke in lungerne. Asbesten går, som en mssse skadeligt skidt ud med afføringen.
Og så alle indse, at der er masse asbet mange steder. Man sikre ale med masker, lange handsker, dragter og suge støv eller bruge vandforstøvere.