Gråt som jernet
Gråt som jernet før det ruster
er dit fine viltre hår
gemt deri er sorg og glæde
glimt af vinter glimt af vår
stadigvæk ses mørke skygger
minder fra en svunden tid
blomsterknoppen før den brister
uskyldsren og barneblid
Pandens lange dybe furer
tegner kløften i vort sind
hvor så ofte vi har gemt os
bort fra torden regn og vind
og i vores øjne ser vi
livets godhed livets fejl
når vi vender blikket indad
og vi ser i sjælens spejl
Tak for kroppens smukke rynker
som du gavmildt rækker mig
tak for hver et skridt vi træder
langs med havet du og jeg
blomstens knop for længst er bristet
og den spredt har sine frø
grønne spirer de er dukket
frem fra mulden pø om pø
Som et løvtræ uden blade
skal vi stå i vintervejr
hvor et snefald sendt fra himlen
det vil pryde hver især
og da skal vi sammen vandre
i den årle morgengry
ud blandt uskyldshvide snefnug
hvor vi bli’r som børn på ny
Af digter og forfatter Poul Jansen i januar 2024.
