Det bliver meget blæsende, men alligevel bliver det weekendens flotteste dag, lyder det fra TV2 vejrværten Lone Seir, noterer TV2 Nord.
Temperaturen vil ligge på syv til måske otte grader i løbet af dagen, men det føles koldere og næsten som frostvejr på grund af den hårde kuling fra vest.
Der vil for det meste være tørvejr i det nordjyske, hvor alle vil få mulighed for at se solen, men der kan godt komme en enkelt byge forbi i løbet af dagens 24 timer.
Temperaturen vil falde hen mod aftenen til fire eller fem grader, og samtidig vil vinden kortvarigt dæmpe kraften en smule, før den vender tilbage ud mod de senere aftentimer.
Tjek vejrmelding fra Lone Sejr ved kilden her hos TV2 Nord.