Lørdag formiddag spillede Hirtshals Boldklubs U15 hold Regionsmesterskab i Hirtshals Idrætscenter.
Det blev til en flot puljesejr og samtidig kvalifikation til Jysk Mesterskab om 3 uger.
Træner Gustav Fonseca fortæller nedenfor kort om kampene i Hirtshals.
Første kamp mod VUGH
– Vi mødte dem i sidste weekend hvor vi dsv måtte gå fra med et nederlag på 2-1, men i dag vandt vi 3-0 hvor vi kommer til mange chancer og spiller noget glimrende Futsal.
Kamp 2 mod Hjørring Futsal
– Vinder vi 5-1, hvor vi lægger hårdt pres på fra start til slut, idet vi begynder at spille sambabold med hæl og tå det var en fornøjelse at se på fra sidelinjen.
Kamp 3 mod Hjørring Futsal
Ender 1-1 hvor vi kommer foran 1-0 efter flot opspil fra egen banehalvdel, men vi var for trætte i den sidste kamp så Hjørring scorer til 1-1 men vi formår stadig at holde tempoet oppe og kører uafgjort hjem.
Altså to sejre og en uafgjort, hvilket var nok til, at de lokale drenge vandt pokalen i dag, og nu venter det et meget spændene Jysk Mesterskab sidst på måneden.
Hele holdet skal virkelig have ros for deres spil idag. Dejligt at se, at det vi træner til træning, også virker i kamp, slutter Gustav Fonseca.


