Vendsyssel Teater er et godt og hyggeligt mødested, og forleden kom NordsøPosten forbi og mødte tre hyggelige mennesker i hyggelig snak.
Frederikke har været tjener i mange år på teatret og har også tid til en snak som forleden med Carl Hansen og Niels Lundbak. De kommer ofte forbi, og de vil gerne snakke.
Carl Hansen var i 28 år fotograf ved Hjørring Kommune og har taget mange skønne billeder af stort og småt fra alle afkroge af kommunen. Ved hans afskedsfest på rådhuset i 2019 blev der blandt andet sagt, at han er en fantastisk rar og hjælpsom kollega. Han er stadig rigtig rar.
Det er Niels Lundbak bestemt også. Han er koordinator og frivillig i Kamillus Hjørring. Efter 40 års arbejde med sygepleje og omsorg blev Niels Lundbak i 2015 pensioneret som hjemmesygeplejerske i Hjørring Kommune.
Han arbejder fortsat som frivillig med Kamillus Hjørrings besøgstjeneste for uhelbredelig syge med vågevagter hos syge, der trænger til medmenneskeligt nærvær.
Tak for snakken.
Din lokale netavis vil rigtig gerne fortælle de gode historier, så kontakt gerne NordsøPosten.


