Af Christa Nolde
Pilgårdsvej 71
Vrensted
Da jeg flyttede hertil, ændrede min omtale af Vrensted fra, i den landsby jeg bor i, til i vores landsby.
Her bor mange spændende mennesker, mange ildsjæle som beriger byen med et aktivt foreningsliv, et Byens Hus og ikke mindst Ane Marie’s Hus. Aldersgennemsnittet er højt, og generationsskiftet er lige begyndt. Der kommer flere børn i bybilledet, og det er dejligt. Men, det er gået i stå, og hvorfor?
Nu er det 3. gang at der er ansøgt om vindmølleparker og solcelleanlæg hele 3 steder rundt om vores landsby.
Hver gang vi er blevet spurgt om vi gerne vil have det, har flertallet svaret nej tak, alligevel skal vi igennem dette hver 4. år… Det er svært at forstå, at byrådet gerne vil udvikle landsbyerne, men på samme tid bremser vores udvikling så kraftigt at vi nu står i en afvikling.
Hvorfor gør vi så det? Fordi alene det faktum at der er ansøgt om disse 3 store industri anlæg, det betyder at kreditforeninger vil ikke låne til boligkøb eller store renoveringer i op til en radius af 6 kilometer fra et sådant industri anlæg. Rundt om Vrensted er der ansøgt om hele 3 anlæg.
Det betyder, at folk har vældig svært ved at sælge deres huse, andet end til turister.
Derudover, så viser en ny undersøgelse at huspriserne falder med mindst 20% indenfor samme 4-6 kilometers radius.
Flere og flere huse bliver solgt til en lavere pris, og til sommerhus brug. Uden tilflytning af børnefamilier, vil antallet af ildsjæle skrumpe ind, købmanden vil ikke længere have et økonomisk grundlag, og vores dejlige Vrensted vil visne og dø.
Så er det lykken at bo i Vrensted? Ja, det er lykken at bo i Vrensted, så længe det varer.
Det er så sandt som det er skrevet. Sidst blev området dømt til at være uegnet til møller og ansøgningen faldt. Nu ansøges der igen og projektmagerne lovede på borgermødet i Børglum, at falder det igen, vil de søge atter en gang om 4 år.
Det føles som psykisk terror for os beboere.
Hvem er de såkaldte projektmagere? Kan det lade sig gøre at bremse dem i opløbet til en ny ansøgning og få dem stoppet?