Af Karsten Lauritzen
Folketingsmedlem
Tidligere minister
Venstre
Oppositionen skal rise, men også huske at rose. Så ROS til regeringen for at ville forhandle genåbning, og nu støtter regionale genåbninger.
Venstres ønsker til genåbningen er dog mere vidtrækkende end det regeringen lægger op til, og vi tror det er muligt at indfri vores ønsker på en sundhedsfagligt forsvarlig måde – hvis man altså tænker kreativt, og arbejder intelligent med test og afstandskrav mv.
Hvis smitten vokser, skal der lukkes ned lokalt og lynhurtigt! Vi skal fortsat passe på hinanden.
Venstre ønsker:
– At alle børn skal i skole, vi kan ikke være andet bekendt
– At der prioriteres at unge der ikke kan undervises online kommer i skole fx håndværksuddannelserne (smed, tømrer osv.)
– At efterskole og højskoleelever kommer i skole og der etableres en “social boble” omkring skolerne
– At der åbnes mere for detailhandlen, så der sikres lige konkurrence ift. nethandel og supermarkeder.
– At liberale erhverv åbnes ikke bare på Bornholm, men i hele landet (fx frisører), med krav til afstand, værnemidler mv.
– At der laves en langsigtet plan for genåbningen af hele Danmark som man fx har gjort i UK, hvor de forventer alt er åbnet i juni inkl. nattelivet.
Vaccinerne rulles ud, de allermest såbare, samt store dele af frontpersonalet er beskyttet. Alle os andre bliver det i de kommende måneder. Der er testkapasitet og smitteopsporing.
Vi bliver nødt til at finde på måder at kunne leve livet, samtidig med at vi passer på corona’en. Der skal derfor være sammenhæng med restriktionerne og de menneskelige, trivselsmæssigt og økonomiske omkostninger!