Der bliver ingen ny revy i Hjørring, da Vendsyssel Revyen er konkurs en måneds tid før, tæppet skulle gå.
Det bekræfter initiativtager, kunstnerisk leder og skuespiller Benjamin Lannerö.
Planen var, at Vendelbohus i Hjørring skulle genoptage traditionen med revy på scenen i det gamle teater, og den nye Vendsyssel Revyen skulle have spillet 14 gange på 10 dage fra den 13. marts til den 23. mart 2024.
På scenen skulle være den lokale Benjamin Lannerö, som også er kunstnerisk leder, sammen med Jesper Lundgaard, Marie Louise Hansen og Sara Gadborg.
Benjamin Lannerö forklarer:
Som mange nok allerede har læst, er det desværre en realitet at Vendsyssel Revyen lukker ned.
Jeg havde ønsket selv at bringe den nyhed ud, efter alle parter var nået til enighed. Desværre kom nogen mig i forkøbet, og der bør tages hensyn til eventuelle misforstået udmeldelser.
Men ja, sørgeligt nok lukker projektet ned, og 1,5 års hårdt arbejde står lidt tomt tilbage.
Jeg vil af hensyn til mit hold, både for og bag scenen samt samarbejdspartnerne, på nuværende tidspunkt ikke informere om sagens videre forløb, da det er en sag mellem produktionen og anden part.
Ingen begræder det her udfald mere end jeg.
Jeg er dybt ulykkelig over denne besked! Der må da være nogen, som kan hjælpe til at holde liv i denne fantastiske revy, som har eksisteret så længe jeg husker!
Pøj pøj pøj
Kærlig hilsen Vibeke
Du forveksler vist Hjørring Revyen og Vendsyssel Revyen, Vibeke Sybrandt.