Sikkerhed først betyder kort fortalt at sætte det at være mest mulig sikker mod at komme til skade før andre forhold.
Forleden blev der derfor også afholdt en vellykket evakueringsøvelse med 140 ansatte hos Fjord Line ombord på MS Bergensfjord og Fjord FSTR.
-Sikkerhed er afgørende på vores arbejdsplads både for vores kollegaer og vores gæster. Disse øvelser er derfor med til at sikre, at alle er forberedte i tilfælde af en nødsituation, lyder det fra Michelle Larsen, som er HR-Partner hos Fjord Line.
Derfor giver hun også efterfølgende et stort skulderklap til de mange af hendes dedikerede kollegaer og eksterne, der deltog i den store redningsøvelse på Hirtshals Havn.