Ved første øjekast ser de nordjyske strande rene og fine ud. Men hvis du kigger godt efter, ligger der små plastikkugler i alle regnbuens farver, skriver TV2 Nord.
Nogen gange ligger de helt synlige oven på tang, kviste og menneskeskabt affald. Andre gange skal man kigge efter en ekstra gang, før en rund plastikkugle pludselig bliver synlig i sandet.
– De kan komme tre forskellige steder fra. Enten er de tabt under produktionen på en fabrik, eller også er de tabt til lands eller til vands under transporten til en anden fabrik. Endelig kan de være tabt på den fabrik, hvor de bliver brugt til andre plastprodukter, og så er røget ud i afløbet, siger Signe Simonsen, der er stifter af miljøorganisationen Race for Oceans.
– Der går ikke mange år før vi har fået stoppet udledningen. Det vælger jeg at tro på, slutter en optimistisk Signe Simonsen.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.