Aflysningerne skyldes kort fortalt, at DMI har opjusteret varslet for fredag til storm med vindstød af orkanstyrke. Af samme grund har Banedanmark frem til i dag klokke 14 valgt at aflyse al udkørsel i det nordlige Vendsyssel.
Aflysningerne gælder:
- Hjørring – Frederikshavn
- Frederikshavn – Skagen
- Hjørring – Hirtshals
– Det bliver ikke en god dag for de rejsende, siger Martin Sort Mikkelsen, der er direktør for Nordjyske Jernbaner, til TV2 Nord.
Der kører to togbusser på Hirtshals-strækningen, to på Skagen-strækningen og to mellem Hjørring og Frederikshavn.
Når klokken runder 12, begynder togene igen at gøre mere normalt, oplyser Martin Sort Mikkelsen.
Følg situationen her hos Nordjyske Jernbaner.
Kilde: TV2 Nord.


