De seneste år har sildens årgange været små, skriver FiskerForum. Man skal helt tilbage til 2016 for at finde en robust årgang.
Kombineret med intensivt fiskeri førte dette til en markant nedsættelse af kvoterådet for 2024. Men under den årlige økosystem ekspedition i Barentshavet sidste efterår udførte havforskerne i stedet flere opmuntrende målinger ifølge en ny rapport udgivet af Havforskningsinstituttet (HI).
Tre stærke årgange målt af norsk vårgydende sild
»Vi har målt tre stærke årgange af norsk vårgydende sild,« fortæller havforsker Georg Skaret fra Havforskningsinstituttet.
NVG-silden gyder langs den norske kyst, og efter klækning driver larverne nordpå langs kysten og ind i Barentshavet. Her opholder den sig i ungdomsårene, før den vandrer vestpå og ind i Norskehavet.
»På økosystemekspeditionen dækkede vi de vigtigste opvækstområder for NVG-silden, og resultaterne ser lovende ud for fremtiden,« siger Skaret.
»Vi har aldrig målt mere sildeyngel end på de sidste to ekspeditioner, og resultaterne fra vores seneste tur tyder på, at en stor del af 2022-årgangen har overlevet fra 0 til 1 år. Mængden af toårige er desuden den højeste målte siden 2004.«
»Det er et tegn på, at også årgangen fra 2021 er stærk,« siger HI-forskeren.
Spænding om silden vokser op til de er gydeklar
Selvom der ser ud til at være tre solide årgange, er det ingen garanti for, at mange overlever til de er store nok til at gyde. »Gode årgange af ung sild vil ofte stadig være stærke, når de når fire år og ældre, og dermed er gamle nok til både at gyde og blive fisket, men det gælder ikke altid,« forklarer Skaret.
»Vi er derfor rigtig spændte på fortsættelsen her, og vi håber, at den store mængde unge sild i Barentshavet nu kan vende den negative udvikling, vi har set i et stykke tid,« afslutter forskeren og understreger, at der går nogle år, før denne årgang er stor nok til at tælle med i gydebiomassen, som kvoterådene baserer sig på.
Kilde: FiskerForum.
