Dansk Handicap Forbund inviterer til møde med TV-lægen på DR, Peter Qvortrup Geisling, som onsdag den 20. marts klokken 17 gæster Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Hvad sker der i din hjerne, når du står i en grøn bøgeskov? Og hvorfor er det vigtigt, at børn får masser af vitamin N?
Peter Qvortrup Geisling har samlet den seneste forskning om sammenhænge mellem natur og sundhed.
Du får i foredraget gode råd til, hvordan du holder sindet sundt med naturen som veldokumenteret medicin mod eksempelvis stress og tristhed.
– Humor skal jo også være sundt, så jeg har også nogle helt særlige historier med fra tv-konsultationerne, fortæller tv-lægen.
Tilmelding til foredraget kan ske på sms eller mail til Niels Kristiansen på telefon 40793605 eller niels-kristiansen@godmail.com senest fredag den 15. marts.
Det koster 100 kroner for ikke-medlemmer af Dansk Handicap Forbund, hvis medlemmer kommer gratis ind. Efter foredraget er der for medlemmer buffet fra klokken 19.