Så er Danmarks Naturforening i Hjørring klar med årets første arrangement, som er fyraftensmøde hos GrønGas.
Kom og bliv klogere på hvordan GrønGas bidrager til den grønne omstilling, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
Ved besøget hos GrønGas vil direktør Allan Olesen vise rundt og fortælle om energifremstilling og system-integration mellem forskellige energikilder på anlægget i Gårestrup – herunder også CO2-fangst på biogasanlægget.
Det sker tirsdag den 19. marts 2024 kl. 17.00-19.00. Man mødes hos GrønGas Hjørring, Gårestrupvej 179, 9800 Hjørring.
Af hensyn til den praktiske afvikling af arrangementet er tilmelding nødvendig på mailadressen hjoerring@dn.dk senest søndag den 17. marts 2024. Begrænset deltagerantal efter princippet ”først til mølle”.
Husk at tage varmt tøj på, da rundvisningen på anlægget primært foregår udendørs. I tilfælde af dårligt vejr bruges en uopvarmet hal til opsamling og spørgsmål efter rundvisningen.
Arrangørerne glæder sig til et spændende besøg hos GrønGas Hjørring.
Hvad er grøn CO2, CO2 troede jeg man gjorde alt for at begrave.