Sct. Olai kirkes graver, Henrik Kragh, og kollegaer på alle kirkegårde er i denne tid ved at forberede foråret med skiftet fra grandækning af ravsteder til stedmoderblomster og meget mere.
På Sct. Olai Kirkegård helt op mod Sct. Olai Plads midt i Hjørring, er der almindelige gravsteder til kistebegravelse, urnegravsteder, plænegravsteder til urner og fællesgrav til urner, som også er anonym begravelse.

Sct. Olai kirke er Hjørrings ældste kirke og kirkegård.Den menes oprindeligt at være opført af den danske Konge Magnus den gode (1042-1047) og tilegnet hans far, den norske Kong Olaf. Den nuværende kirke er dog cirka 100 år yngre end Kong Magnus.
Under en restaurering i 1966 fandt man under kirkens gulv rester efter en gammel trækirke som menes at være fra Kong Magnus tid.
På kirkegården springer der under jorden en kilde. Det menes at Hjørring by er opstået ved denne hellige kilde. Kilden løber i dag under flisebelægningen ned gennem gågaden, heraf navnet Strømgade, og munder ud ved springvandspladsen.
Sct. Olai kirke er senest restaureret i 2015 i lyse farver og med respekt for den gamle kirke.
Det er en klassisk dansk kirkegård efter de danske kirkegårdstraditioner. Kirkegården er anlagt med grusstier og grønne hække der omkranser gravstederne.
Der arbejdes på, at helhedsindtrykket er en grøn og frodig kirkegård, som indgyder til en pause på de opsatte bænke. Der tænkes i øget biodiversitet på kirkegården og på sognegårdens arealer til glade for fugle, insekter og mennesker.
Kirkegården tilbyder blandt andet renholdelse af gravstedet, fornyelse af udgåede eller forvoksede planter, opretning af gravstedet efter jordsætning, opfyldning af grus samt beskæring efter ønske.
Der er også mulighed for aftaler om plantning af stedmoderplanter om foråret, plantning af icebegonia om sommeren, plantning af hyacintlog i efterår samt grandækning af gravstedet om vinteren.
En gang ugentligt fjernes visne buketter på alle gravsteder. En gang årligt får alle gravsten en algebehandling. Der passes godt på vores kære.
På de traditionelle gravsteder, både kister og urner, er man velkommen til selv at passe gravstedet. Dog skal kirkegårdsvedtægten overholdes for at undgå misvedligehold.
Gravsteder i græs passes af kirkegårdens personale, da der her er krav om obligatorisk pasning af gravstedet fra kirkegårdens side.
Kilde: Du kan læse mere om Hjørring bykirker.



