Lørdag før påske er allerede på lørdag, og så åbner berømte ishuse i Tversted.
Café Fisk Isbar har haft ventetid på de endelige papirer og tilladelser til at bygge nyt ishus ved fiskehandleren, så isvognen, der åbnede i 2023, er tilbage på pladsen. Det samme er Jette med den berømte guf og Vebbestrup Flødeis.

Premier Is står som forpagtere af både Det Grå Ishus, Det Blå Ishus og og tæt ved Tannishus Polarkiosken, hvor der også sælges grill-varer.
Anne Dorthe Christensen fra Bindslev er klar til sin 18. sæson i Polarkiosken. Den åbner for sæson 2024 Skærtorsdag den 28. marts klokken 12 og stadig med en halv meter hotdog og andet grillmad og is på menuen.
Efter lidt usikkerhed endte landshistorien om en truende lukning lykkeligt med, at den nye ismand i Det Blå Ishus, Ole Pedersen fra Skagen, som også driver Det Grå Ishus i Tversted og Solnedgangskiosken i Gl. Skagen, åbner Det Blå Ishus på lørdag.
Isen er klar, vejret bliver det vel også, så spørgsmålet er; er DU klar til is-tiden i Tversted?


