Så er is-tiden for alvor begyndt i Tversted, hvor tre af de fire ishuse havde mange besøgende i årets første weekend med den bløde is, mange kugler, guf og hvad der ellers hører sig til.
Der er på vej til stranden lavet nye kloakker, og der er lavet nyt og bredere fortov forbi de yderste to ishuse, dem i farverne grå og blå. Det bliver også fint, når kommunen også får lagt fliser på gruset, der i regn bliver til gult mudder.
Det er jo ikke sjovt, når kunder i fine, rene biler parkerer lige ud for ishuset for at handle og så får grus og mudder på fodtøjet. Vejen bliver med bredere fortov i øvrigt tilsvarende smallere, så der ér god grund til, at parkering ikke er tilladt på strækningen.
Ved Café Fisk Isbar i selve Tversted er Jettes guf som altid populært til de lækre is fra Vebbestrup Flødeis. Et par heste med ryttere kiggede lækkersultne på isene, da de red forbi.
I Tversted kan alt ske, og måske ser man også en ung dame trække gennem byen til stranden med sin kalv af racen Skotsk Højlandskvæg. Joh, Tversted er også det vilde vesten og nu nærmere havet end tidligere.
På torsdag åbner også Polarkiosken – dem med de lange hotdogs ved siden af Premier Is – og så er sæsonen for alvor så småt på Tannisbugtvej i Tversted.