Ikke bare denne skærtorsdag, men også langfredag og påskedag fra klokken 11 til 16 er der åbent på Vendsyssel Historiske Museum.
I museets såkaldte krearum kan børnene lave påskepynt og hygge sig. Der er kraniejagt og man kan gå på stylter foran laden. Drik en kop kaffe i den hyggelige café. Prøv de gamle Commodore 64 spillekonsoller i museets legetøjsudstilling.

Se også de mange spændende udstillinger, som aktuelt er Vendsyssel Besat, Dødens Teater og Forbrydelsens Ansigt.
Gå endelig heller ikke glip af udstillingen I Skyggen, som handler om de første kvindelige fotografer I Norden.
En af dem var Kirstine Lund fra Hjørring, som netop er blevet æret med en mindesten i Sct. Knuds Kilde.
Foto: VHM.


