NBV er er forkortelse for Nordjyllands Beskyttede Værksteder. Det er kort fortalt en institution med dagbeskæftigelse for voksne brugere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Mange kender formentlig bedst NBV for Dyreparken i Hjørring. Brugernes interesse for dyr fornægter sig nemlig ikke. Onsdag var de således en tur på Nordsøen Oceanarium.
Her fik de en tur backstage med akvarieassistent og dykker Henrik Brink. Han tog dem helt op til vandoverfladen i den store tank. Her fortalte han en masse spændende og lærerige ting og enkelte røverhistorier også.
Ligesom de selvfølgelig alle fik set og fortalt om det store akvariums mange forskellige fisk.
Det blev derfor en skøn onsdag med hele gruppen fra NBV.
Foto: NBV.