Da jeg var dreng i Tornby, eller Twonby burde jeg måske skrive i denne sammenhæng, arbejdede min far en overgang som ingeniør ved Limtræ Lilleheden A/S syd for Hirtshals.
Nu ved jeg ikke, om traditionen sidenhen er blevet opretholdt, men dengang gav min morbror Kaj Nielsen, som sammen med min anden mors bror Georg Nielsen fandt på det med at lave limtræ heroppe i Vendsyssel, de ansatte et litografi i julegave, hvortil han mestendels brugte lokale kunstnere som Svend Engelund og Johannes Hoffmeister.

I hvert fald et år fraveg min onkel dog traditionen med billeder, idet han lod samle og trykke nogle historier på vendelbomål. Vendelbolune er nemlig bedst på vendelbomål, som det hedder på første side af den lille tryksag Klet-Peter. Den fine samling historier på vendelbomål fik Limtræ Lilleheden således udgivet i et antal nummererede eksemplarer op til julen 1968 med tekster samlet og redigeret af Peter Engelund og tegninger af lune Sven O. Møller.

Det var historier med muntre, men næppe i dag mundrette titler som Høwt te lowte å wit te weegen, A kam i snak mæ i løstfesker, I blåbærtiejn, Da kokki bløw hwengelsyg, A goer i wåjent, Bufeslugeri å ajjer gue mæjjer, Hwa fåståj har di på långkoel og Ska wi mejjes Johannes. Alene disse titler er formentlig en udfordring for de fleste, der i dag taler en eller anden mere eller mindre korrekt afart af såkaldt rigsdansk.
Højt til loftet og vidt til væggene, som det hedder på vendelbomål i overskriften, er der på mange måder i Vendsyssel. Heldigvis har jeg endnu mit efterhånden lidt medtagne eksemplar nummer 81 i reolen.
Forhåbentlig vil det også lykkes for ildsjæle at holde liv i det gamle vendelbomål.


