Europaparlamentariker Søren Gade kalder nordmændenes behandling af de europæiske fiskere for ”misbrug af situationen omkring Brexit,” skriver TV MIDTVEST.
– Storbritannien har forladt EU, og nu bliver den europæiske-norske aftale afhængig af, om Norge er i stand til få en aftale med Storbritannien. Det er helt bimmelim og gakkelak, og de blander tingene sammen, og det er uacceptabelt, siger han.
Som medlem af EU’s Fiskeriudvalg vil han derfor nu sætte alle sejl ind på at få nordmændene til at åbne deres farvande igen.
– Jeg vil tage det op i Fiskeriudvalget og den gruppe, jeg sidder i, fordi når nordmændene spiller kortene, som de gør nu, så mener jeg, at EU skal tage skeen i den anden hånd og se på, hvordan man så kan ramme, true eller gøre noget i forhold til andre aftaler med Norge, slutter Søren Gade.
Se hele indslaget fra TV MidtVest her.
Kilde: TV MIDTVEST.