I Museumsgade 2 bor byens hukommelse – Historisk Arkiv, der er del af Vendsyssel Historiske Museum.
Her har der gennem 60 år været indsamlet arkivalier, der kan fortælle om Hjørring og omegns foranderlige historie gennem århundreder.
Arkivet har gennem årtier leveret tusinder af kilder til artikler, bøger, udstillinger, tv-produktioner og meget mere, der har sat Hjørring på landkortet samt hjulpet et utal af borgere med oplysninger om egnen.
Fødselsdagen fejres den 30. april kl. 10-13 på arkivets læsesal, hvor der vil være fem fortællinger om, hvad man kan få ud af at bruge arkivet.
Lis Molsen vil fortælle om ”Bassingadegruppen”, som mødes på arkivet en gang om måneden og udveksler erindringer fra deltagernes opvækst i Bassingade-kvarteret.
Niels Bendtsen vil fortælle om hvordan han har brugt arkivmateriale i forbindelse med udarbejdelse af artikler mv.
Jens-Christian Hansen vil fortælle om hvordan Vendsyssel Historiske Museum bruger arkivet og dets samlinger i museets formidling.
Jesper Helbo vil fortælle om den kunstige intelligens indtog i arkivverdenen og
Lone Venderby vil fortælle om hvordan hun bruger arkiverne i sit arbejde ved Skoletjenesten.
I ugen op til jubilæet vil nogle af de mange film fra arkivets samlinger blive offentliggjort på Vendsyssel Historiske Museums YouTube-kanal. Man vil bl.a. andet kunnet se en film fra havnebyggeriet i Hirtshals i 1920erne, en film fra den første tid på den nybyggede Nordre Skole i Hjørring 1960-62, en film om den årlige bortkørsel af sand ved Rubjerg Knude Fyr, optagelser fra Sysselscenen med Cirkus Fuppersvans, m.fl.
Nutiden bliver også historie engang. Jubilæet markeres derfor også med indsamlingskampagnen ”Dokumentér din dag”, hvor alle interesserede opfordres til at indsende billeder fra deres hverdag netop denne dag.
Billederne kan lægges på Instagram #vendsyssel30april eller sendes til arkivet på [email protected]


