-Ser vi som helhed på situationen i dag er det sådan, at vi gerne vil have vendt uafgjort til sejr!
Det er cheftræner Lene Terps fromme ønske forud for søndagens udekamp mod Kolding IF.
Indtil nu er det blevet til tre uafgjorte kampe og en sejr i slutspillet – altså i alt 6 points.
Værre er det gået søndagens modstander Kolding IF, kun har hentet et enkelt point.
Fortuna gik til slutspillet med 22 grundspilspoints, mens Kolding IF havde 20. I dag ligger Fortuna på ligaens fjerdeplads med 28 points, mens Kolding med sine 21 points er på slutspillets sidsteplads.
I grundspillet blev det 0-0 i de to klubbers indbyrdes opgør, og i slutspillet 2023 vandt Fortuna begge opgør.
Vi arbejder, hver dag med at blive skarpe i omstillingerne, og nu skal vi gerne til at se resultatet af det arbejde. Så vi skal hente en sejr i Kolding, siger cheftræner Lene Terp.
En af Fortuna ældste, amerikanske Janelle Cordia, er også indstillet på, at der skal hentes sejr i Kolding. Janelle blev efter seneste kamp hjemme mod HB Køge udvalgt til Rundens hold sammen med japanske Shiho Matsubara.
De er begge spillere, som yder optimalt og demonstrerer kampgejst.
– Vi har et godt forsvar, vi spiller godt sammen og ugen igennem arbejder vi med afslutningerne. Nu skal det give resultat, siger Janelle Cordia.
– Den gode kommunikation, vi har på holdet, skal gerne føre os frem til sejren på søndag.
Kampen på Autocentralen Park i Kolding på søndag begynder kl. 13, så der er mulighed for en hyggelig søndagsudflugt sydpå for at levere opbakning til Fortuna.