Lige nord for Husmoderstranden på hjørnet af Vestkajen og Vestmolevej i Hirtshals ligger som tidligere omtalt Strandhuset.
Strand til den ene side og havn til den anden. Meget bedre beliggenhed kan Sophie Lauring næppe ønske sig til butikken Njoord.
Butikken ligger nemlig dermed i det fantastiske Strandhuset. Her knokler Victor Vendelbo, som ejer bygningen, på at hendes lokale bliver færdigt.
– Mine mega seje naboer hedder Heidi og Rasmus. De har Strandkiosken, et lille fristed, hvor smagen af strandlivet møder hjertelig service, noterer Sophie Lauring.
Dermed kan vi andre glæde os til snart at kunne besøge Njoord.