I den forgangne uge fik JORTONS murerlærling fra afdelingen i Hjørring, Tobias Ringberg Andreasen, overrakt et talentlegat på 15.000 kroner fra Unidrain A/S.
Legatet gives til talentfulde og passionerede lærlinge, der udviser et særlig stort talent og gør sig positivt bemærket indenfor fagområderne murer eller VVS.
Mentor Lasse Lehmann Nielsen og Områdechef Nicolai Thomsen var helt enige om, at Tobias skulle indstilles til legatet, for han besidder alle ovennævnte egenskaber. Tobias har nemlig udvist et stort talent, og hans seneste 3. plads til DM i Skills viser tydeligt, at han vil blive en dygtig murer.
Tobias blev derfor forleden overrasket af et besøg på byggepladsen. Her fik han overrakt legatet, en stor buket blomster og rosende ord fra legatgiver Unidrain, mentor og faglærere fra EUC Nord.
Det hele blev fejret med kage og kaffe.
Foto: JORTON.