Af Jørgen Iversen
Hirtshals
Når man er oppe i årene og har god tid, så er det en fornøjelse at overvære træning og kampe på vores anlæg.
Vores U11 som Nicolaj Hede Eliasen træner, er en halv smal trup, dog med 2 hold. Det er en fornøjelse at se dem træne og spille kamp. Bolden er i centrum, der arbejdes på boldbesiddelse og man tør angribe, herligt at overvære.
U12 & U13 spillerne trænes af Henrik Egholm Larsen. De har ca. samme antal spillere som U-11 og samarbejder på den gode måde med Nicolajs trup. Også de spiller positiv bold, er lige gået over og spiller på stor bane som er svært, det ser godt ud, de er kommet langt.
Så har vi U15 der er 2 11 mands hold. Her er der 2 nye positive trænere med Gustav Fonseca i front samt rutinerede Jesper Therkelsen på bagsmækken. Denne trup har været klubbens stærkeste i flere sæsoner. Begge hold har fået en fornuftig start og opflasket med seværdig bold.
Anders Holm Schlie svinger taktstokken over U17. Der har været problemer med fremmøde på træningsdage, er heldigvis i bedring for nuværende. I denne årgang er der enkelte der er stoppet, desværre en normalitet for unge i denne alder. De får en god uddannelse ved Anders og spiller herlig positiv bold.
Man bliver glad over at følge træning og kampe for disse hold. Det er meget synligt at alle træner og spiller for at forbedre omgangen med bold.
I Horne træner Team Horne/Hirtshals yngste spillere. Fra U6 til U10. Masser af glade børn og dygtige engagerede trænere der leger spillet ind. Der er 8 hold tilmeldt og spiller turnering, flot. Savner man et grin, en dejlig oplevelse skal man overvære disse træninger.
På fredage arbejder Anders med tema-træning, teknisk træning. Det er frivillig tema træning som de unge elsker. En fredag alle børnene i Horne der arbejder med fx finter og næste fredag U-11 og U-13 med samme tema en niveau højere. Et kanon tilbud til vores børn og unge.
Officielt er Team Horne-Hirtshals nu Dansk Boldspil-Union Børneklub. Anders har i over to år arbejdet og arbejder med tiltaget der skal se børnefodbolden fra børnenes højde, det har været et meget stort arbejde.
Samtidig har han fundet dygtige trænere og ledere der passer til aldersgrupperne, hjulpet med at uddanne, følge og støtte.
Ingen tvivl om at det, at vi nu er DBU Børneklub er det klogeste valg der er truffet i mange år.
Så når vi “kloge” forældre, bedsteforældre eller tilskuere går rundt på anlægget og ser Anders, giv ham et klap på skulderen!
Som de fleste ved er der dannet et Børne & Ungdomsudvalg i Team Horne-Hirtshals. Jeg har haft fornøjelsen at følge dette udvalg. De er utrolig ihærdige, dygtige og arbejder til stor gavn for vores børn og unge. Det er fantastisk.
Seniorafdelingen i HB er også i fremgang. Vores 3 hold klarer sig fornuftigt og godt. Der er fremgang i fremmødet på træningsbanen. Et stort og klogt arbejde af trænere/ledere har vendt denne svære øvelse.
En appel, når du ser flaget oppe, ser kamp eller hører The Hollies i anlægget på Søndergade, gå ind og nyd vores dygtige hold.
Læs mere her om Hirtshals Boldklub.
godt skrevet jørgen