Onsdag er arbejdernes internationale kampdag, hvor man tre steder i Vendsyssel fejrer de stærke sejre, som fællesskabet har opnået.
Klokken 8-13 i Brønderslev har 3F Midtvendsyssel fest med morgenbrød, taler, røde pølser, musik og hoppeborg.
Klokken 13-16 er der på Knivholt i Frederikshavn taler fra blandt andre borgmester Birgit Hansen og Carl Emil Lind fra Dansk Metal samt salg af øl og sodavand.
I Hjørring begynder 1. maj-festen efter morgenmøder hos 3F Skagerak både i Hirtshals og Hjørring med optog fra 3F Skagerak på Vandværksvej og fra Det Gamle Rådhus klokken 13 med kursen sat parken midt i byen, Christiansgave.
Her byder formanden for 3F Skagerak, Carsten Andersen, velkommen før fællessang til røde faner, musik, taler og lidt at spise og drikke.
Blandt talerne er Helene Mikkelsen, Chris Højriis Gertsen og Anders Jeppesen. Der er også paneldebat med det socialdemokratiske folketingsmedlem Rasmus Prehn, Dorthe M. Nielsen SF og Hans Henrik Lodberg fra Enhedslisten.
Musik og sang er også i år lagt i gode hænder hos Jens Varmløse. Carsten Andersen runder af klokken 16. Alle uanset farve er velkommen i Christiansgave.
Wow wonderful blog layout How long have you been blogging for you make blogging look easy The overall look of your site is great as well as the content