Enebærvænget 2
Hirtshals
På byrådsmødet i Hjørring kommune 24. april vedtog kommunen at eftergive Stenhøj boldklub en restgæld på 150.000 , da klubben er nedlagt.
Et fornuftigt tiltag, så man kan komme videre ude i Stenhøj, men desværre en enlig svale ang. fornuftige hjælpeforanstaltninger i situationer, hvor en smule hjælp ville være på rette plads
Jeg tænker her på sager som Bom børnene. Her burde og kunne kommunen sagtens have givet ” lindrende plaster” til børnene, som kommunen grundløst tvangsfjernede fra deres hjem i halvandet år.
Efter at jeg i Nordsøposten var kommet med et kritisk læserindlæg ang. kommunens store regninger til de 3 børn, fik jeg til min store overraskelse staks en opringning af Søren Smalbro. (Jeg var så overrasket, at jeg først troede, at det var telefonfis; men det var borgmesteren. Landmand Søren Smalbro). Han forsøgte at bilde mig ind, at han skam gerne ville have hjulpet – men at kommunen ifølge loven ikke måtte eftergive denne retsgæld.
Det samlede beløb på 165.000, som forgængeren Arne Boelt havde fået børnene idømt, kaldte Søren Smalbro “peanuts ” for Hjørring Kommune. Jamen, når borgmesteren ser sådan på det, burde han jo hurtigst muligt se at få eftergivet de 3 børn deres gældsbyrde. Borgmesterens farvel efter samtalen var: “Denne samtale har aldrig fundet sted”.
Ligeså urimeligt var det, at kommunen uden rimelig varsel tog godkendelsen fra lederen af den private Naturbørnehave Krabbely i Hirtshals , når der slet ikke var årsag nok til så vild handling, og børn og forældre var glade for stedet.
Lederen af stedet var på det tidspunkt i dyb krise – hendes liv i kaos på grund af ægtefælles alvorlige kræftsygdom, hvilket kommunen godt vidste; men i modsætning til visse andre med alvorlig sygdom i familien, blev hun ikke mødt med hjælp og forståelse. Hun fik ingen chance. Byrådet ville ikke give spor lukkefrist, men fastholdt kravet om omgående lukning. Hirtshals blev dermed for en periode frataget sit gode alternative børnetilbud, den lille naturbørnehave, der for mange børn havde været en helle midt i hverdagens stress og jag.
Jovist kunne kommunen håndtere særlige alvorlige situationer blandt borgerne menneskeligt, om der var vilje.
I forvejen er der jo mange ting, der ikke kører lige efter bogen bag de lukkede døre, og ang. sager hvor kommunen har lavet grov fejlbehandling, burde der under alle omstændigheder rettes op, og der er ved nævnte eksempler begået slemme fejl.
Borgmester og forvaltning smækker hele tiden døren i: Offentligheden må ikke se, hvorfor Bombørnene blev holdt tvangsfjernet , når der i følge politiet “ikke var noget at komme efter”.
Ej heller gives der adgang til materialerne, der blev anvendt for at lukke Krabbely, hvor kommunen lagde ud med store fejl, og efterfølgende blot trak tæppet væk under lederen. Der var ikke noget at komme efter – og slet ingen alvorlige forsømmelser og den slags, der kunne påbyde lukning af stedet. Årsagen var slet og ret børnemangel i de kommunale børnehaver.
Metoden er ufin.
Al den lukkethed i kommunen har kun et formål, at skjule at kommunens begrundelser ikke holder vand, og folk mister helt tilliden, når alt viser sig at være det rene bluff.
Ærlighed og åbenhed savnes!
