Denne torsdag bliver godstogsforbindelsen demonstreret og afprøvet i Hirtshals, skriver TV2 Nord.
DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn og Nordjyske Jernbaner vil dermed skabe et grundlag for at etablere en ny forbindelse på jernbanen til terminaler i Europa og Norge.
Et testtog fra DB Cargo Scandinavia skal derfor vise, at en godsjernbaneforbindelse i det nordligste Danmark er mulig.
– Selvom der har været mange forhindringer undervejs, vil vi vise, at det nu godt kan lade sig gøre, og at der er store potentialer i en fast godsforbindelse på strækningen. Vi ved, at 10-20 procent af de lastbiltrailere, der hver dag passerer Hirtshals Havn, kan løftes over på godstog. Potentialet svarer altså til cirka 38 trailere om dagen, hvilket svarer til at fyldt tog, forklarer Michael Rosenlund Langballe, Head of Transport & Logistics for flg.
Pilotprojektet præsenteres for omkring 130 gæster på Hirtshals Havn, hvor der også vil være taler og paneldebatter fra både danske og norske politikere, repræsentanter fra industrien og partnerne bag projektet DB Cargo Scandinavia, Hirtshals Havn, Nordjyske Jernbaner, CargoNet, Port of Kristiansand, Larvik Havn og Grønn Jyllandskorridor.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.