Det er blandt andre Peter Bager, som tidligere har stillet spørgsmål til den konservative viceborgmester Per Møller, der nu har indledt en debat med borgmester Arne Boelt i gruppen NEJ TAK til kæmpe vindmøller øst for Åbyen.
– Jeg kan forstå på Arne Boelt, at han tror, at det er Hjørring Kommune, der skal sørge for, at Dan Jørgensen overholder sit løfte om 70 procent målet, skriver Peter Bager med henvisning til klimamålene besluttet af Folketinget.
Borgmesteren svarer da også ved at slå fast, at det er et næsten enigt Folketing, som har besluttet denne reduktion med klimamålene, hvilket gør det nødvendigt, at der naturligvis også leveres i Hjørring Kommune.
– Derfor skal vi undersøge de muligheder, vi har, og der forsvinder rigtig mange arbejdspladser (sorte), men der kommer også mange nye (grønne), men kun hvis vi kan opfylde kravene. Og at vi går efter dem, skriver ARne Boelt.
– Jeg har vanskeligt ved at forstå, hvorfor de ikke kan placeres på havet. Er det, fordi det bliver dyrere end en placering på landjorden? Og er der regnet tilstrækkeligt på det? Man skal jo huske at medregne tab af langsigtede indkomster, lyder det blandt andet i replikken fra Peter Bager.
Borgmesteren henviser dernæst til, at vi skal lære af coronakrisen, hvor der i begyndelsen manglede værnemidler, sprit og vaccine. Derfor blev det ifølge borgmesteren de store virksomheder, der sad på det hele og også bestemte prisen. Den fejl har vi angiveligt også gjort med de første vindmøller, der blev rejst.
– Derfor skal de møller, der rejses i fremtiden, ikke kobles på det store net, men kobles direkte ind på fremstilling af forskellige energiformer (decentralt). Engang lå der et stort slagteri midt i Hjørring, kiksen lå midt i byen, det lugtede af kager over hele byen, i Hirtshals lå der også virksomheder, som kunne lugtes over hele byen, men der var arbejdespladser i det, og det var det, man levede af. Derfor skal vi finde ud af det sammen omkring den grønne omstilling. Vi skal gå efter fremtidens arbejdspladser, uddyber Arne Boelt.
– Hver enkelt virksomhed skal beregne sit CO2 tryk på det produkt, som man laver. Kan man ikke reducere det frem mod 2030 med 70 procent, så skal men betale en afgift. Måske kan man slet ikke afsætte det, hvis man er underleverandør, fordi den virksomhed, som skal købe produktet, kan ikke tåle at få et produkt ind, som belaster deres CO2 regnskab, forklarer borgmesteren videre.
– Realkredit og banker skal også leve op til det i deres låneportefølje, så hvis man er långiver i virksomheder, som belaster deres kvote, så skal de enten ud, eller gøre noget ved det. Vil det sige, at renten stiger, hvis du belaster miljøet? JA, fastslår Arne Boelt.
– Fremtidens arbejdspladser, dem kan der vel blive langt imellem, hvis folk i fremtiden flygter i endnu højere grad fra vores landsdel, fordi politiske beslutninger bliver vægtet højere end mennesker. Så kan det ende med, at du er borgmester i en kommune med en masse kæmpevindmøller og ikke meget andet. Kan vi ikke tænke langsigtet i stedet? Der er jo ikke nødvendigvis noget modsætningsforhold mellem klimatænkning og hensynstagen til borgerne, lyder det foreløbig sidste indlæg fra Peter Bager.
Borgmesteren er derfor nok ude i modvind lokalt, hvor modstanderne har fokus på de nære kvaliteter som naturen og generne for naboer, mens han omvendt forsøger at dreje og fastholde debatten på de store sammenhænge med arbejdspladser og klimaet.
Link til tidligere artikler
Per Møller (C) er kritisk overfor de planlagte vindmøller øst for Åbyen