Hirtshals Havns ledelse har længe kaldt destinationen for Skandinavien C. Betegnelsen kan der skrives meget for og imod, men den karakteriserer faktisk rigtig fint lokalpatriotismen i havnebyen. Havnen er om ikke verdens navle endsige Sydney eller New York, men så i det mindste et centralt trafikknudepunkt i Skandinavien.
Ligeledes er der rigtig meget, som lige nu peger i retning af, at havnebyen som allerede nævnt kan ende som epicenter i den forestående valgkamp i Hjørring Kommune frem mod KV21. Havnen er i forvejen en vigtig ramme for en række erhvervsaktiviteter fra tre rederiers færger over den maritime industri til fiskeriet. Havnen er sågar og helt med rette blevet kaldt kommunens kronjuvel.
Takket være havnens bestyrelse, hvor borgmesteren og to lokalpolitikere sidder med ved bordet, som før jul fyrede både direktør og vicedirketør, kommer dette nationale trafikknudepunkt nu yderligere i fokus. I første omgang måske foranlediget af den umiddelbare overraskelse og sympatien med de fyrede, men nok så meget og ikke mindst på længere sigt på grund af interessen for, hvilken kurs en ny ledelse og bestyrelsen vil udstikke for Hirtshals Havn.
Endelig er der de planlagte møller øst for Åbyen. Hirtshals Havnefond har i forvejen forlængst fået rejst fire store møller på kanten til Tannisbugt. Deres størrelse og indflydelse på byens fremtoning taget i betragtning lykkedes det prisværdige initiativ, der blev gennemført uden statslig støtte, forbavsende gnidningsfrit, men anderledes forholder det sig tydeligvis ude øst for Hirtshals ved Åbyen.
Der er utvivlsomt lokalpolitisk sprængstof og i hvert fald stof til både eftertanke og debat i både havnens fremtidige rolle samt de op til 200 meter høje møllers placering på en flad mark øst for Åbyen. At der kan være et sammenfald af interesser og personer i de to sager, bør bestemt ikke gøre borgernes interesse mindre.
Til gengæld bør det efterhånden stå mejslet i molernes granitblokke og beton, at Hirtshals er og forbliver en del af Hjørring Kommune. Vel at mærke en central del, hvor borgerne bør have forståelse for politikernes nødvendige syn på helheden, mens sidstnævnte må og skal forstå naturens og havnens betydning for os lokale.